1 Klimaskærm

En bygnings klimaskærm har til opgave at sikre indeklimaet mod skader og ubehag relateret til fugt, træk, varme og kulde. Samtidig skal den give tilfredsstillende lys- og lydforhold. Klimaskærmen består i traditionel forstand af ydervægge, tag, fundament, terrændæk, vinduer og døre. Denne anvisning fokuserer på de dele af klimaskærmen, der berøres ved etablering af tagboliger, dvs. taget med tilhørende vinduesåbninger, kviste og lignende, samt i et vist omfang de tilstødende lodrette facader.

Der skelnes således mellem:

Selve taget, fra tagdækning til indvendig beklædning.
Gennembrydninger af taget (afsnit 1.0.2), fx ved ovenlysvinduer, kviste, skotrender, brandkamme, skorstene og ventilationskanaler.
Lodrette facader (afsnit 1.9), typisk i de tilfælde, hvor der tilføjes en ekstra etage på bygningen.

For de dele som er synlige udefra, dvs. tagdækning, facader, vinduer, tagrender og nedløbsrør skal man være opmærksom på, om lokalplan, byplanvedtægt eller reguleringsplan efter de tidligere gældende byggelove, se SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, 2.1 Generelt (Stang, 2009), stk. 2, fastsætter krav til materialevalg, farver, detaljer eller andet.

Anvisningen behandler ikke tagrender og nedløbsrør. Som i alle projekter, der involverer taget, skal man primært sikre sig at dimensionere tagrender og nedløbsrør efter afvandingsarealet, samt være opmærksom på, at tagrender kan udvide sig som følge af høje temperaturer.

Bygningsreglementet stiller krav om lufttæthed af nye bygninger. Kravet er som udgangspunkt ikke gældende for tagboliger. Vælger man i forbindelse med en totalrenovering eller væsentlige anvendelsesændringer at benytte BR08s energiramme til at dimensionere efter, se BR08, kap. 7.2 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009), skal man leve op til kravet. I så fald kan kommunen i forbindelse med byggetilladelsen stille krav om dokumentation for lufttæthed, se SBi-anvisning 225, Etablering af Tagboliger, 7.3.1 Myndighedskrav (Hansen & Andersen, 2009). Etablering af lufttæthed er beskrevet nærmere i SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed (Rasmussen & Nicolajsen, 2007).

Konstruktive forhold, herunder krav til brand- og lydisolering, behandles i afsnit 2, Konstruktion.

1.0.1 Taget som klimaskærm

En væsentlig funktion ved taget er, at det skal fungere som en del af bygningens klimaskærm. Herunder sikre at der ikke trænger fugt ind i konstruktionen og de underliggende boliger udefra. Tagdækningen og undertaget spiller en central rolle i den forbindelse, se fx www.duko.dk. Ved udnyttelse af loftetagen til beboelse, skal man desuden minimere varmetabet gennem taget. Endelig skal man forhindre fugtig indeluft i at trænge op i taget med risiko for, at der opstår kondensskader, typisk vha. en dampspærre Til taget som klimaskærm regnes også inddækninger, uanset om det er i forbindelse med et tagudhæng, en gennembrydning eller en brandkam.

Fugt og holdbarhed

En omhyggelig projektering og udførelse af taget er afgørende for at sikre tagkonstruktionens og tagboligens levetid. Bygningsreglementet nævner specifikt:

at bygninger skal udføres, så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold (BR08, kap. 4.6, stk.1) (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009)
at tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig vis kan løbe af (BR08, kap. 4.6, stk. 4).

Taget er særlig udsat for vind og vejr, og omhyggeligt udførte tætninger og samlinger er derfor særlig påkrævet. Bygningsdele og samlinger mellem disse bør udformes, så de yder konstruktiv fugtbeskyttelse af underliggende bygningsdele. Således kan et stort tagudhæng beskytte sårbare samlinger mellem tag og ydervæg. Se SBi-anvisning 216, Anvisning om Byginngsreglement 2008, 4 Konstruktioner (Stang, 2009) og SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al. 2009).

Det er væsentligt at fremhæve Bygningsreglementets krav om, at der under planlægning, projektering, udbud og udførelse af bygningskonstruktioner skal træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse (BR08, kap. 4.1, stk. 5). Specifikt peges på risikoen for skimmelsvampevækst.

Kravet opfyldes ved at benytte følgende retningslinjer:

undgå at benytte unødigt fugtfølsomme byggematerialer og byggetekniske løsninger.
afsæt tid i bygherrens udbuds- og tidsplan til den nødvendige udtørring af byggematerialer og konstruktioner. Se også SBi-anvisning 225, Etablering af tagboliger, 9.1 Opstart (Hansen & Andersen, 2009).
foretag en cost-benefit analyse af at benytte totalinddækning af byggeriet under opførelsen. En sådan analyse bør foretages så tidligt, at en totalinddækning kan blive en del af udbuddet. Se også SBi-anvisning 225, Etablering af tagboliger, 9.2 Byggepladsetablering (Hansen & Andersen, 2009) samt www.vinterkonsulenterne.dk.
ved udbud af fagentrepriser bør bygherren sørge for, at der etableres fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer på byggepladsen. Se også SBi-anvisning 225, Etablering af tagboliger, 8.5 Udbud og licitation (Hansen & Andersen, 2009).

Det er vigtigt, at arbejdet kan udføres uhindret af vejrliget. Da etablering af tagboliger som oftest inkluderer åbning af det eksisterende tag, bliver det aktuelt med en delvis eller hel inddækning (totalinddækning) af bygningen. Inddækningen kan udformes med rulbare sektioner eller midlertidige åbninger, der muliggør transporter ind og ud. Inddækningen kan udformes som en telthal eller en traditionel stilladskonstruktion med en gittertagkonstruktion, beklædt med presenninger eller trapezplader, hen over byggeriet. Der henvises til inddækningsfirmaer og Vinterkonsulenterne for nærmere information om sådanne løsninger.

Dokumentation af fugtforhold

Af særlig interesse for tagboliger nævner SBi-anvisning 216 (Stang, 2009) ud over risikoen for skimmelsvampevækst også risikoen for opfugtning og udtørring af træ og træbaserede materialer samt UV-stråling som påvirkninger, man skal håndtere for at undgå utilsigtet nedbrydning af byggematerialer eller konstruktioner.

Kommunen kan i forbindelse med udstedelse af byggetilladelsen stille krav om, at man dokumenterer, at bygningskonstruktioner og -materialer ikke har et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp (BR08, kap. 1.4, stk. 3, nr. 4 og kap. 4.1, stk. 6) (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009). Se også SBi-anvisning 225, Etablering af tagboliger, 7.3.1 Myndighedskrav (Hansen & Andersen, 2009).

Fugtkravet kan eftervises ved måling af fugtindhold i materialer og bygningsdele før ibrugtagning eller ved anden form for dokumentation fra en fugtsagkyndig, fx via kvalitetssikring. SBi-anvisning 216 (Stang, 2009) beskriver overordnet, hvordan sådanne målinger bør tilrettelægges. Man skal være opmærksom på, at fugtmålinger, der viser et fugtindhold lavere end materialernes kritiske fugtindhold, ikke er en garanti mod, at der kan optræde fugtophobninger og skimmelsvampevækst i byggeriet. Fugtmåling og visuel inspektion for skimmelsvampe bør være en del af kvalitetssikringen med henblik på at undgå fugttekniske problemer.

Yderligere anvisninger findes fx i SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2009), i SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, 4.6 Fugt og holdbarhed (Stang, 2009), samt (Bunch-Nielsen & Christensen, 2006).

Udskiftning af taget

Behovet for udskiftning af hele eller dele af taget vil ofte være baggrunden for at overveje etablering af tagboliger. Omvendt kan et ønske om at etablere tagboliger uden at der er behov for at udskifte dele af taget alligevel føre til, at taget skal ombygges eller udskiftes. Det kan skyldes, at en ændret tagform er påkrævet. Under alle omstændigheder giver det lejlighed til at vurdere tagets tilstand og sikre, at det efter etablering af tagboliger kan fungere korrekt som klimaskærm. Man skal blandt andet vurdere behovet for at etablere en dampspærre. Behovet for en dampspærre vil øges med isoleringstykkelsen. Man skal også være omhyggelig med valg af undertag, se afsnit 1.2, Undertag.

Uanset at man måtte ønske at bevare den eksisterende tagdækning, kan det ikke anbefales at gennemføre ombygningen uden at fjerne denne. Det skyldes først og fremmest, at det ikke er muligt at etablere et undertag indefra på fornuftig vis. Det beløb man sparer ved ikke at fjerne tagdækningen, kan vise sig at være småpenge i forhold til omkostningerne ved at afhjælpe eventuelle skader som følge af et mangelfuldt udført undertag.

Bemærk, at en udskiftning af tagdækningen i sig selv kan udløse et behov for øget isoleringstykkelse for at overholde kravet om varmeisolering af bygningsdele (BR08, kap. 7.4.3, stk. 2) (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009), jf. afsnit 1.3, Varmeisolering. En omdannelse af et eksisterende loft til tagboliger kan derudover gøre det nødvendigt at hæve taget eller ændre tagformen for at overholde kravet til lofthøjde. Alt i alt kan etablering af tagboliger derfor resultere i væsentlige ændringer af tagets 'synlighed', hvilket kræver godkendelse hos kommunen.

Se SBi-anvisning 225, Etablering af tagboliger, 4 Tagformer (Hansen & Andersen, 2009) og SBi-anvisning 225, Etablering af tagboliger, 7.3.1, Myndighedskrav (Hansen & Andersen, 2009).

Forhold vedrørende den konstruktive del af taget, herunder brandsikring og lydisolering, er beskrevet i afsnit 2, Konstruktion.

1.0.2 Gennembrydninger af taget

Gennembrydninger af taget ved kviste og ovenlysvinduer vil øge anvendeligheden og værdien af tagboliger, mens andre gennembrydninger af taget primært har en praktisk funktion, fx gennemføringer af ventilationskanaler, skorstene og andre små gennemføringer.

Gennembrydninger af taget er ofte kritiske, idet der er risiko for, at der opstår utætheder omkring samlingerne. Det er derfor meget vigtigt, at man er særlig omhyggelig med at etablere gode, tætte og robuste gennemføringer i dampspærren og undertaget. Af samme grund er det nødvendigt med et fast underlag for undertaget omkring gennembrydningerne. Det faste underlag skal have en udstrækning der er tilstrækkelig stor til at samlingen kan udføres korrekt, se fx BYG-ERFA blad (27) 97 11 25 (Berthelsen et al., 1997b).

Store gennembrydninger af taget, fx ved kviste, ovenlysvinduer, skorstene og skotrender er mest komplicerede, men også gennemføringer af ventilationskanaler og lign. kan være en udfordring at udføre korrekt. Læs mere om gennemføringer i tæthedsplanet i SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed (Rasmussen & Nicolajsen, 2007).

Udskæring i undertag og krydsfinerunderlag for gennemføring

Montering af undertag med skrå afstivning over rørkrave

Figur 1. Udskæring i undertag og krydsfinerunderlag for gennemføring (t.v.). Montering af rørkrave på undertaget (midt). Montering af undertag med skrå afstivning over rørkrave (t.h.). Foto: www.godetage.dk.

En særlig udfordring er gennembrydninger af taget i form af altaner eller tagterrasser, der behandles i afsnit 3.1, Boligens indretning og afsnit 2.5, Etageadskillelse. Brandkamme er behandlet i afsnit 1.5, Inddækninger.

Der findes i flere tilfælde præfabrikerede elementer, fx kviste, som med fordel kan vælges frem for elementer, der bygges på stedet. Det forkorter den tid, der skal bruges oppe på tagfladen, hvor arbejdsbetingelserne er vanskeligere end på en fabrik.

1.1 Tagdækning

Tagdækningen er tagkonstruktionens yderste lag (regnskærmen). Valget af tagdækning sker i høj grad ud fra arkitektoniske hensyn, men har stor betydning for tagkonstruktionens levetid. Der er derfor en række forhold, som man skal være opmærksom på ved valg af tagdækning.

Forholdene er de samme, uanset om man bevarer en eksisterende tagkonstruktion, eller om man etablerer et nyt tag. Ved anvendelse af en eksisterende tagkonstruktion og tagdækning af tegl, beton el.lign. skal man være opmærksom på, at placering af kviste og lign. ikke nødvendigvis er optimal i forhold til størrelsen på tagstenene. Man bør stræbe efter at kviste, tagvinduer og andre gennembrydninger af taget placeres, så de passer med et helt antal tagsten. Etablerer man en ny tagkonstruktion, vil man lettere kunne tilpasse placeringen af gennembrydninger af taget til et helt antal tagsten.

Etablering af tagboliger i nyere boligbebyggelser med flade tage vil typisk være initieret af behovet for at renovere det eksisterende tagpaptag for at forbedre afvandingsforholdene og sikre en længere levetid af taget.

1.1.1 Typer af tagdækning

De forskellige former for tagdækning stiller forskellige krav til undertaget og til tagets hældning. Valget af tagdækning har derfor indflydelse på tagkonstruktionens udformning. Tagdækning består typisk af tagsten af tegl eller beton, skifer, profilerede plader af cementbaserede materialer, stål eller letmetal, tagpap eller andre banevarer. Tagpap og andre banevarer egner sig i modsætning til de øvrige materialer også til tage med en meget lav hældning, ned til mindstekravet på 1:40.

Benyttes tagsten af tegl, skelner man primært mellem falstagsten og vingetagsten, også kaldet økonomitegl. Falstagsten giver en mere tæt tagdækning end vingetagsten og er derfor bedre til at holde slagregn og fygesne ude. Falstagsten stiller dermed mindre restriktive krav til undertag og hældning. Se Tegl 36 (Murerfagets Oplysningsråd, 2005).

Benyttes skifer, skelnes mellem naturskifer og kunstskifer. Førstnævnte er dyrest, men holder væsentlig længere. Det betyder blandt andet, at det ikke kan anbefales at reparere et naturskifertag med kunstskifer, da kunstskiferne i løbet af kort vil få en anden farve end det oprindelige tag. Uanset om natur- eller kunstskifer benyttes, skal man være omhyggelig med udførelsen (Gram, 2005).

Tagpap kan også komme på tale som tagdækning på det nye tag, i det mindste på dele af tagfladen, se fx TOR-anvisning 22 (Tagpapbranchens Oplysningsråd, 2001).

1.1.2 Fastgørelse

Den valgte tagdækning skal være fuldstændig fastgjort, så den ikke rives løs i stormvejr. Udførelsen afhænger af hvilken type tagdækning, der benyttes. Benyttes teglsten, skal hver tredje sten bindes, og de bundne sten skal fordeles diagonalt på tagfladen for at sikre, at alle sten er i kontakt med en bunden sten. Benyttes tagpap, er det vigtigt, at underlaget er stabilt, plant og jævnt. Der må ikke forekomme nedbøjninger, hvor der kan samle sig vand. Især ved kanter og gennemføringer skal man sikre sig, at tagpappet er monteret rigtigt til underlaget for at undgå, at tagdækningen river sig løs.

1.1.3 Brandsikring, vedligehold og levetid

Ved valg af tagdækning skal man sikre sig, at den er brandmæssigt egnet. Tagdækningen bør være lavet af ubrændbart materiale, fx tagsten af tegl eller beton på lægter af træ. Alternativt kan benyttes en konstruktionsopbygning som på anden måde er godkendt til tagdækning, typisk i form af tagpap på beton, letbeton eller krydsfinerplader.

Hvor mange år, det enkelte tag holder, afhænger ikke kun af den tagdækning man vælger. Levetiden styres også af, hvordan man vedligeholder, hvilken taghældning man har valgt, og hvor udsat taget er for vind og vejr. Endelig findes de forskellige typer af tagdækninger i et antal kvaliteter. Derfor vil levetiden variere meget fra bygning til bygning for en given type tagdækning.

I et projekt støttet af Grundejernes Investeringsfond er der udviklet et værktøj til beregning af forventede levetider, bl.a. for tagkonstruktioner. Værktøjet er tilgængeligt på www.levetider.dk – foreløbig i en testversion. I fremtiden vil det kunne findes på www.ejendomsviden.dk.

Desuden henvises til producenternes anvisninger.

1.2 Undertag

Et undertag skal opfange nedbør, som passerer tagdækningen. Undertaget skal derfor være så vandtæt, at vandmængder, der løber ned på undertaget, ikke trænger ind. Samtidig skal det tillade, at indefra kommende fugt kan slippe ud, så man undgår skadelig ophobning af fugt i tagkonstruktionen. Fugten indefra kan fjernes enten ved ventilation under undertaget eller ved diffusion gennem undertaget.

I de tilfælde, hvor man skal montere et undertag på en eksisterende tagkonstruktion, anbefales det at udføre arbejdet udefra, efter at tagdækningen er fjernet. Dette vil være tilfældet ved etablering af tagboliger i eksisterende loftrum hvor der ikke er noget undertag, eller hvor et eksisterende undertag skal skiftes. Montering udefra anbefales, uanset om man vil genbruge tagdækningen eller ej.

BYG-ERFA blad (27) 97 11 24 (Berthelsen et al., 1997a) beskriver krav til undertagets vandtæthed, telteffekt, dimensionsstabilitet, UV-stabilitet, fugtgennemtrængelighed, levetid og robusthed. Se også afsnit 1.0.1, Taget som klimaskærm.

Hjemmesiden www.godetage.dk omtaler gennemføringer i undertag, opstramning af banevareundertag, skotrender, og inddækninger omkring kviste som områder, der har vist sig at volde særlige udførelsesmæssige problemer. For hvert af disse punkter giver hjemmesiden eksempler på korrekt udførelse.

1.2.1 Klassifikation af undertage

Undertage klassificeres af Dansk Undertagsklassifikationsordning, DUKO, i fire anvendelsesklasser (www.duko.dk). Hvilken klasse man skal vælge, afhænger af det tag, som undertaget indgår i. Der er fem forhold, som afgør, hvilke krav man bør stille til undertaget:

Tagdækning
Taghældning
Kompleksitet (udtrykt ved omfanget af gennemføringer og sammenskæringer)
Tilgængelighed (inspektionsmulighed)
Klimapåvirkning og etagehøjde.

Valget af undertag har stor betydning, når man skal overholde kravet i BR08, kap. 4.1, stk. 5 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009) om at træffe foranstaltninger for en forsvarlig udførelse.

1.2.3 Diffusionstætte og diffusionsåbne undertage

Der skelnes mellem følgende undertage:

Diffusionstætte, ventilerede undertage.
Diffusionsåbne, uventilerede undertage.

Diffusionstætte ventilerede og uventilerede undertage.

Figur 2. Tagkonstruktion med ventileret undertag. Undertag af banevarer. Der
skal projekteres med 70 mm luftspalte over isoleringen. Kilde: SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2009).

Diffusionstætte, ventilerede undertage tillader ikke fugt at trænge igennem hverken indefra eller udefra, og skal derfor ventileres på undersiden (en ventileret tagkonstruktion). Det kræver en ventilationsspalte på minimum 45 mm i gennemsnit. Da undertage af banevarer eller bløde plader vil hænge mellem tagspærene, betyder det, at taget skal projekteres med en spalte på mindst 70 mm, mere ved store tagflader. En løsning med et diffusionstæt undertag er historisk set den mest anvendte og er at foretrække frem for en løsning med et diffusionsåbent undertag.

Figur 3. Tagkonstruktion med uventileret undertag. Kilde: SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2009).

Diffusionsåbne, uventilerede undertage tillader vanddamp at trænge igennem indefra, men ikke fugt udefra. De kan derfor anbringes direkte mod isoleringen (en uventileret tagkonstruktion). Undertagets diffusionsmodstand (Z-værdi) skal være mindre end 3 GPa s m²/kg for at sikre dette. Ved at vælge et diffusionsåbent undertag kan isoleringstykkelsen øges, eller konstruktionshøjden kan reduceres. Det kan være af betydning ved etablering af tagboliger. Ikke mindst i områder, hvor der er restriktioner på at hæve taghøjden.

Begge typer undertage fungerer kun korrekt, hvis fugtig rumluft effektivt hindres i at trænge op i tagkonstruktionen. Dette sikres normalt ved anvendelse af en dampspærre, som både hindrer fugtoptrængning forårsaget af konvektion og diffusion. Desuden skal loftkonstruktioner være lufttætte. Ved efterisolering af tage i forbindelse med renovering kan pudsede lofter ikke længere anses for tilstrækkeligt tætte til at sikre mod opfugtning af konstruktionen. Der skal derfor altid ved renoveringsopgaver etableres en dampspærre. Se også BYG-ERFA blad (27) 07 06 29 (Bjarløv, Hjorslev Hansen & Brandt, 2007), TRÆ 54, Undertage: Træfiber- og faste undertage (Brandt 2007), SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2009) og BYG-ERFA blad (27) 08 12 30 (Hjorslev Hansen, Olsson & Brandt, 2008).

1.2.3 Inspektion og levetid af undertag

Etablering af tagboliger i eksisterende loftrum stiller skærpede krav til undertaget. Det skyldes, at mulighederne for at inspicere og vedligeholde konstruktionen indefra vanskeliggøres eller helt fjernes, når tagkonstruktionen lukkes inde. De eneste inspektionsmuligheder vil være i forbindelse med en eventuel skunk og et uudnyttet spidsloft, hvilket man skal være opmærksom på ved valg af undertag. Det samme vil gøre sig gældende, når tagboliger etableres ved påbygning af en ekstra etage med skrå taghældning.

Et korrekt udført, diffusionstæt og fast undertag i form af krydsfiner, OSB-plader eller brædder beklædt med tagpap, vil erfaringsmæssigt have en levetid på mindst 50 år og derfor i reglen en levetid, der svarer til tagdækningens levetid. Da der kræves fast undertag ved alle gennembrydninger af taget, vil det i mange tilfælde alene af den grund være en fordel at benytte et fast undertag overalt. Se fx BYG-ERFA blad (27) 05 06 28 (Christensen, Bunch-Nielsen, Johansen, & Heinz, 2005) og TOR-anvisning 26 (Tagpapbranchens Oplysningsråd, 2003). Det kan være nødvendigt at nedtage hele tagdækningen, hvis man skal reparere et undertag. Derfor bliver det ofte unødvendigt dyrt at udbedre skader i et undertag med en relativ kort levetid.

Figur 4. Fast undertag, totalinddækket – en god løsning. Foto: Hovedstadens Bygningsentreprise A/S.

Uanset om man vælger et fast undertag eller et undertag af banevarer, skal man sikre sig, at tagkonstruktionen er afstivet forsvarligt før man begynder at lægge undertag på.

Ved brug af banevare som undertag, skal man være omhyggelig med at spænde undertaget helt ud, så man undgår blafring, der ud over at give lydgener kan ende med at slide så meget på undertaget, at der opstår utætheder, se fx BYG-ERFA blad (47) 99 04 22 (Berthelsen, Brandt, Ditlev, & Bunch-Nielsen, 1999). Man skal være endvidere særlig opmærksom på detaljer ved tagfod, skotrender, tagkip m.m.

Figur 5. Undertag af banevare gennemhullet af en tagbinder. Registreret ved 1- eller 5-års eftersyn. Årsagen til skaden kan være blafring. Foto: BvB.

Figur 6. Eksempel på undertag af banevare, der hænger mellem spærene. Der er også problemer med overgangen til kvisttaget nederst i billedet. Registreret ved 1- eller 5-års eftersyn. Foto: BvB.

1.2.4 Undertag og brand

Normalt stilles ingen krav til undertagets brandtekniske egenskaber, men hvis undertaget udgør tagrummets indvendige overflade, skal det leve op til de gældende overfladekrav. Det vil være tilfældet, hvis dele af tagrummet ikke udnyttes til beboelse, fx et skunkrum eller et ikke frilagt spidsloft. Her vil undertaget udgøre tagrummets indvendige overflade. Læs mere på www.godetage.dk og i DBI Vejledning 36, Undertage – sikring mod brandspredning (Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, 2007a).

1.2.5 Gennembrydninger og undertag

Særlige forhold gør sig gældende ved gennembrydninger af taget, hvor det normalt altid vil være nødvendigt med et fast underlag for den del af undertaget, der støder op til gennemføringen, for at sikre en tæt samling mellem undertag og gennemføring. Det faste underlag skal have en udstrækning der er tilstrækkelig stor til, at samlingen kan udføres korrekt, se fx BYG-ERFA blad (27) 97 11 25 (Berthelsen et al., 1997b). Typiske udførelsesfejl er forkert afslutning af undertag ved tagfod og kip, dårlig opstramning og manglende underlag for gennemføringer i undertaget.

1.3 Varmeisolering

Etablering af selvstændige tagboliger på et eksisterende loft betragtes – for så vidt angår krav til bygningens energiforbrug – som en ændret anvendelse. Etablering af tagboliger på en ny etage eller udvidelse af eksisterende lejligheder betragtes som en tilbygning. I alle tilfælde skal man opfylde BR08, kap. 7.3.2 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009) om U-værdier og linjetab for ændret anvendelse og tilbygninger, eller varmetabsrammen for ændret anvendelse og tilbygninger i kap. 7.3.3. Tabel 1 viser relevante krav fra kap. 7.3.2 i BR08. De angivne krav skal også overholdes, hvis man fx blot udskifter eller etablerer en ny tagdækning, jf. BR08, kap. 7.4.3, stk.2.

Tabel 1. Krav til varmeisolering ved ændret anvendelse og tilbygninger, BR08 kap. 7.3.2.

Bygningsdel	U-værdi [W/m²k]	Min. isoleringstykkelse¹
Tagkonstruktion	0,15	250 mm
Ydervæg	0,20	200 mm
Vindue	1,50
Tagvindue og ovenlys	1,80
Skillevæg mod uopvarmet loft- eller trapperum	0,40	100 mm
	Linjetab² [W/m K]
Samling mellem tagkonstruktion og vinduer eller ovenlys	0,10

De angivne isoleringstykkelser forudsætter anvendelse af isoleringsmateriale med en lambdaværdi på 0,037 W/(m K). Det er en betingelse for anvendelse af de nævnte U-værdier og linjetab, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlys etc. mod det fri, højst udgør 22 % af det opvarmede etageareal i tagboligerne.
Af DS 418, kap. 6.12 (Dansk Standard, 2005a) fremgår, hvordan kravet til linjetab omkring vindue/ovenlys kan håndteres.

Der stilles ikke krav til varmeisolering af vægge eller etageadskillelser mellem opvarmede rum. Hvis man benytter gulvvarme som opvarmningsform, skal etageadskillelsen dog rumme 50 mm isolering under varmerørene (jf. BR08, kap. 7.5).

Figur 7. Tagkonstruktion under montering af isoleringsmateriale. Foto: Hovedstadens Bygningsentreprise A/S.

Figur 8. Tagkonstruktion efter montering af isoleringsmateriale. Foto: Hovedstadens Bygningsentreprise A/S.

1.3.1 Minimumkrav til varmeisolering

Ved at benytte varmetabsrammen i BR08, kap. 7.3.3 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009) har man mulighed for at 'omfordele' noget af varmetabet. Derved kan nogle bygningsdele udføres med en højere U-værdi (mindre isolering) end de ovennævnte krav, mod at andre bygningsdele udføres med en lavere U-værdi. Dog er der – uanset hvordan man vælger at opfylde varmetabsrammen – mindstekrav til varmeisoleringen af de enkelte bygningsdele (U-værdier), som skal være overholdt, jf. tabel 2.

Tabel 2. Minimumkrav til varmeisolering, BR08, kap. 7.5 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009).

Bygningsdel	U-værdi [W/m²k]	Min. isoleringstykkelse¹
Tagkonstruktion	0,25	150 mm
Ydervæg	0,40	100 mm
Vinduer, herunder tagvinduer og ovenlys	2,00
Skillevæg mod uopvarmet loft- eller trapperum	0,50	75 mm
	Linjetab² [W/m K]
Samling mellem tagkonstruktion og vinduer eller ovenlys	0,20

De angivne isoleringstykkelser forudsætter isoleringsmateriale med en lambdaværdi på 0,037 W/(m K).
Af DS 418, kap. 6.12 (Dansk Standard, 2005a) fremgår, hvordan kravet til linjetab omkring
vindue/ovenlys kan håndteres.

1.3.2 Efterisolering

Ved etablering af tagboliger på et eksisterende loft vil der normalt være behov for at efterisolere taget. Samtidig kan det være nødvendigt at hæve tagkonstruktionen for at overholde kravet til lofthøjde. Lokalplanbestemmelser kan forhindre, at taget hæves tilstrækkeligt til, at der er plads til 250 mm isolering i konstruktionen, jf. kravet i tabel 1. I Københavns Kommune er det således normal anvendt praksis, at tillade, at taget hæves med 600 mm. I de tilfælde, hvor der mangler plads i højden til den ekstra isolering, kan varmetabsrammen anvendes. Det er en forudsætning, at der kompenseres for den manglende tagisolering andetsteds i klimaskærmen.

Det anbefales at fjerne tagdækningen i forbindelse med etablering af tagboliger. Derved lettes arbejdet med at efterisolere og montere undertaget. Efterisolering på indersiden af spærene i større stil forhindres ofte af kravet til lofthøjde.

BR08, kap. 7.3.3, stk. 1 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009) rummer en bestemmelse om, at det tidligere varmetab gennem den dækkede del af den eksisterende bygning kan medregnes i varmetabsrammen, hvilket for en tagetage vil være det gamle tag eller loft. EBST har oplyst, at denne bestemmelse ikke kan benyttes i forbindelse med tagboliger. Dette forventes præciseret i et kommende tillæg til BR08.

1.3.3 Varmeisolering ved større renoveringsopgaver

Ofte kombineres etablering af tagboliger med en større renovering af bygningen. I så fald kan man blive omfattet af den regel i bygningsreglementet, der gælder, hvis renoveringen omfatter mere end 25 % af klimaskærmen, eller hvis omkostningerne udgør mere end 25 % af seneste offentlige ejendomsvurdering med fradrag af grundværdien. I så fald skal der samtidig med ombygningsarbejdet ske en opgradering af de dele af klimaskærmen eller installationerne, som ikke berøres af ombygningen, forudsat at det er rentabelt, se BR08, kap. 7.4.2, stk. 1-2 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009). Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne, såfremt arkitektoniske eller byggetekniske forhold kan begrunde dette.

Man kan også vælge at benytte energirammebestemmelserne i BR08, kap. 7.2 til at dimensionere energiforbruget efter. Det giver mulighed for et større varmetab gennem klimaskærmen end kap. 7.3 muliggør, forudsat at man kan hente det ind ved besparelser på energiforbrug i øvrigt. Samtidig skal man være opmærksom på, at kravet om lufttæthed i så fald skal opfyldes, se BR08, kap. 7.2.1, stk. 4.

1.3.4 Varmeisolering og brand

Såfremt der anvendes isoleringsmaterialer, der ikke kan klassificeres som A2-s1,d0 [Ubrændbart], stilles der supplerende brandkrav til konstruktionen. Se Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, kap. 3.2 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2006).

1.4 Dampspærre

En korrekt udført dampspærre skal forhindre, at den varme og fugtige rumluft trænger ud i konstruktionen. Her vil den i kolde perioder kondensere, med fare for angreb af råd og svamp. En ventileret tagkonstruktion kan ikke opveje en utæt dampspærre. Det kan anbefales at etablere et tæthedsplan som beskrevet i SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed (Rasmussen & Nicolajsen, 2007), men der er ikke krav om lufttæthed ved etablering af tagboliger, med mindre man vælger at benytte energirammebestemmelserne i BR08, kap. 7.2 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009) til at dimensionere efter, som beskrevet i afsnit 1.3, Varmeisolering.

I to BYG-ERFA blade (39) 08 06 30 (Brandt et al., 2008) og (27) 07 06 29 (Brandt, Hjorslev Hansen, Christensen & Bunch-Nielsen, 2007) beskrives forskellige typer dampspærrer og deres egenskaber, samt hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af almindeligt anvendte dampspærrer. De fleste fugtproblemer i forbindelse med en dampspærre skyldes enten, at den er anbragt forkert, eller at den ikke er lufttæt. Især volder udførelsen af samlinger, tilslutninger

Figur 9. Dampspærre under montering. Foto: Hovedstadens Bygningsentreprise A/S.

og gennemføringer problemer, se figur 10. Skader opstår ofte under eller umiddelbart efter opsætning af dampspærren, fx når kabler og ledninger skal monteres og samles.

Tagboliger adskiller sig ikke fra boliger generelt på dette punkt, men pga. den termiske opdrift er det særlig vigtigt, at dampspærren i taget er tæt. Ved at montere dampspærren så tidligt som muligt, undgås problemer med fugtophobning i tagkonstruktionen pga. byggefugt. Se fx BYG-ERFA blad (42) 00 05 12 (Ditlev, Bunch-Nielsen & Christensen, 2000).

Figur 10. Dampspærre ved gennemføring. Foto: www.godetage.dk.

Figur 11. Utæt og forkert udført dampspærre. Foto: BvB.

1.4.1 Materialeegenskaber

En dampspærre skal kunne tåle håndtering på byggepladsen og skal monteres korrekt. Det er vigtigt at skabe tilstrækkelig tæthed ved samlinger, gennemføringer etc. Derfor skal man være særlig omhyggelig med både at projektere og udføre arbejdet. Det er vigtigere at opnå lufttæthed i en tagkonstruktion end at benytte en dampspærre med en meget høj vanddampmodstand. I lette konstruktioner kan man med fordel lade dampspærren fungere som tæthedsplan, uanset om kravet om lufttæthed skal overholdes eller ej. Se nærmere i SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed (Rasmussen & Nicolajsen, 2007).

Som tommelfingerregel bør dampspærren være mindst 10 gange så tæt som den samlede tæthed af lagene længere ude i konstruktionen frem til en eventuel ventilationsspalte. I praksis sikres det ved, at dampdiffusionsmodstanden (Z-værdien) af dampspærren har en værdi på mindst 50 GPa s m²/kg. Traditionelt har et intakt og dermed lufttæt pudset loft været opfattet som værende tilstrækkelig tæt i velventilerede tagkonstruktioner. Men med vore dages krav til isolering kan man ikke længere antage, at fugt, der trænger gennem pudsen, kan fjernes ved overskudsvarme og naturlig ventilation. Derfor skal der også ved renovering anvendes en dampspærre.

Fugtadaptive dampspærrer er betegnelsen for specialfolier, hvor diffusionsmodstanden afhænger af omgivelsernes relative luftfugtighed, RF. De aktuelt markedsførte produkter har en forholdsvis høj diffusionsmodstand ved lav RF, hvor de fungerer som egentlige dampspærrer. Ved høj RF har de en forholdsvis lav diffusionsmodstand, dvs. at de ikke længere fungerer som dampspærrer, men derimod tillader fugt at passere. Se mere i SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2009) og BYG-ERFA blad (27) 05 12 29 (Bunch-Nielsen & Christensen, 2005).

Fugtadaptive dampspærrer kan i nogle sammenhænge bidrage til at fjerne fugt fra konstruktioner. Anvendt i tagelementer kan de fx om sommeren tillade passage af fugt, som af solen er drevet ned på oversiden af dampspærren. Årsagen er, at dampspærren kommer til at ligge i fugtige omgivelser, så diffusionsmodstanden reduceres, hvorved fugten kan trænge gennem tagelementets bund.

Fugtadaptive dampspærrer kan ifølge sagens natur generelt ikke anvendes til at spærre for byggefugt. Bemærk, at alle produkter har begrænsede anvendelsesområder og brugsbetingelser, hvilket skal være specificeret og udtrykkeligt oplyst af det pågældende produkts leverandør.

1.4.2 Placering i konstruktionen

Dampspærren skal af fugttekniske grunde placeres på den varme side af isoleringen, så tæt som muligt på de opvarmede rum. Erfaringsmæssigt er den mest sikre placering lidt inde i isoleringen – regnet fra indersiden. Her er den bedre beskyttet mod beskadigelse, fx forårsaget af montering af elinstallationer.

Omvendt er det vigtigt, at dampspærren højst anbringes 1/3 inde i isoleringslaget regnet fra den varme side for at undgå kondensdannelse i isoleringslaget, se figur 12.

Figur 12. Dampspærren placeres maksimalt 1/3 inde i isoleringslaget regnet fra den varme side. Dampspærren er på figuren markeret med stiplet, fed linie. Foto: www.godetage.dk.

Afhængig af hvilke materialer der benyttes, er der behov for at fjerne byggefugt. For at sikre, at byggefugten ikke beskadiger tagkonstruktionen, skal dampspærren monteres så tidligt som muligt i processen. Først herefter iværksættes brug af affugtningsudstyr eller varme, kombineret med udluftning.

Hvis den eksisterende konstruktion allerede indeholder en dampspærre, skal den kontrolleres, og eventuelle utætheder skal udbedres. Samlinger og gennemføringer kan være vanskelige at kontrollere, og i tvivlstilfælde bør man etablere en ny dampspærre for at være helt sikker.

1.5 Inddækninger

Inddækninger skal sikre, at vand ledes korrekt ned ad taget til tagrenden, i stedet for at trænge ind i tagkonstruktionen. Inddækninger benyttes de steder, hvor tagfladen gennembrydes af skorstene, kviste, ovenlys, m.m. En brandkam skal udføres med inddækning for at sikre muren mod ophobning af fugt. Man benytter også inddækninger ved overgangen mellem to taghældninger på et mansardtag og et københavnertag (Om tagformer: Se fx SBi-anvisning 225, Etablering af tagboliger (Hansen & Andersen, 2009)). Desuden benyttes inddækninger af fodblik i forbindelse med tagrender, fx som vist i figur 13.

Figur 13. Tagfod med udhæng. Kilde: TOR-anvisning 26
(Tagpapbranchens Oplysningsråd, 2003).

Til nybyggeri samt de fleste renoveringsarbejder skal anvendes inddækninger af zink eller aluminium som anvist i By og Byg Anvisning 201, Blyfri taginddækninger (Nicolajsen, 2002) og BYG-ERFA blad (37) 06 04 06 (Nicolajsen, Wielandt & Heron, 2006). Inddækninger af bly må af miljømæssige årsager kun anvendes i forbindelse med renoveringsarbejder udført på fredede eller bevaringsværdige ejendomme samt kirkebygninger af kulturhistorisk betydning (Bekendtgørelse nr. 1082, 2007).

Figur 14. Inddækning af tagflade ved tilslutning mod mur. Samlingen skal udføres med trekantliste, så bevægelse mellem tag og mur kan optages. Undertaget føres op ad mur og er fastholdt bag inddækning af zink og løskant. Kilde: TOR-anvisning 26 (Tagpapbranchens Oplysningsråd, 2003).

Inddækninger mellem mur og tag udføres ofte som metalinddækninger med et indskud og løskanter. Hvor et skråtag møder en lodret begrænsning, fx en brandkam, kan inddækningen udføres som vist i figur 14 eller som en siderende eller skjult inddækning som vist i figur 15. Erfaringen viser, at inddækninger med aftrappede løskanter har færre utætheder end lige inddækninger, som beskrevet i BYG-ERFA blad (37) 98 12 04 (Ladegård Hansen, 1998). Ved et tegltag kan man alternativt udføre en forskelling mellem tagsten og mur som beskrevet i Tegl 36 (Murerfagets Oplysningsråd, 2005) og vist i figur 16. Inddækning ved tag med tagpap kan udføres som vist i figur 17.

Figur 15. Inddækning af skrå sammenskæring mellem tegltag og mur. Inddækningen er udført som siderende. Mod mur er siderenden inddækket med en løskant udført som en gennemgående skinne i en udfræset rille, der følger tagets hældning. Undertag og kant af siderende er ført op under løskanten. Fugen er tætnet med elastisk fugemasse. Kilde: By og Byg Anvisning 201, Blyfri taginddækninger (Nicolajsen, 2002).

Figur 16. Skrå inddækning mellem mur og tagflade med forskelling. Der udspares mindst ¼ sten ind i muren. Undertaget føres ind i falsen og klæbes fast. Der lægges et lag af fx vådt papir oven på tagstenene, før forskellingen udføres. Herved kan der ske bevægelse mellem tagsten og mur. Kilde: (Murerfagets Oplysningsråd, 2005).

Figur 17. Inddækning af murkrone med højde mindre end 0,6 m. Tagpaptag.
Kilde: TOR-anvisning 22 (Tagpapbranchens Oplysningsråd, 2001).

Inddækninger i form af taghætter og lign. udføres af det aktuelle tagdækningsmateriale eller af vejrbestandig plast. Inddækninger i forbindelse med kviste, ovenlys og skorstene er beskrevet i afsnit 1.6, Kviste, afsnit 1.7, Ovenlysvinduer og afsnit 1.8, Skorstene, skotrender og små gennemføringer. Se også afsnit 1.0.2, Gennembrydninger af taget.

1.6 Kviste

I ældre bygninger står man tit i den situation, at lofthøjden i tagetagen er lille, og at det ikke er muligt eller ønskeligt at ændre tagformen. For at kunne etablere tagboliger vil påbygning af kviste da være den eneste måde at skabe ekstra plads under taget og samtidig give forbedrede lysforhold. Kviste foretrækkes ofte frem for ovenlys af arkitektoniske grunde, se fx figur 20, ligesom udsynsforholdene bliver bedre. Kviste findes i en hel række forskellige typer tilpasset de forskellige tagformer.

Figur 18. Eksempel på løsning med kviste placeret direkte over vinduerne i de underliggende etager. Kvistene er udformet, så de matcher hele gadens udtryk. Ny Østergade, København. Foto: Attic Group.

Det kræver stor omhu at udføre kviste og deres sammenbygning med det eksisterende tag korrekt, så der ikke trænger fugt ind i kvisten eller den eksisterende tagkonstruktion. Det er vigtigt med god afvanding af kviste, da de udsættes for stor vandbelastning fra den ovenliggende tagflade. Skotrender og inddækninger omkring kviste skal derfor også udføres omhyggeligt, se figur 19.

Det har også stor betydning, hvilket materiale der benyttes som underlag for beklædningen på kvisten eller som underlag for kvisttagets undertag. Undertagets sammenstød med kvisttaget er en vanskelig detalje, og det er bl.a. derfor vigtigt at vælge et undertag af god kvalitet. Løsninger er fx beskrevet i BYG-ERFA blad (39) 07 10 29 (Brandt et al., 2007) og på www.godetage.dk.

En bygge- og fugtteknisk tilfredsstillende kvistkonstruktion skal være omhyggeligt projekteret og beskrevet med detaljerede tegninger af fx ventilationsspalter, lufttætte samlinger mellem dampspærrer og detaljer af, hvordan inddækning udføres. Utætheder ses typisk i hjørnet ved flunken i overgangen mellem kvisttag og hovedtag og ved kvistens hjørnestolper ved kvistfront, jf. Kviste skal tegnes (Byggeskadefonden, 2004).

Figur 19. Eksempel på en kvist med forsænket siderende. Flunken har ventileret bræddeunderlag med zinkbeklædning. Kvistfronten er af krydsfiner med strukturmåtte og påmonteret zinkbeklædning. Foto: Arkitektfirmaet Stig Trøst.

Som alternativ til kviste kan man i stedet indbygge ovenlysvinduer. Hvilken af de to løsninger, man vælger, afhænger bl.a. af de arkitektoniske krav, lofthøjden, samt behovet for udsyn og dagslys. Valget mellem kviste og ovenlysvinduer i en eksisterende tagflade kan være begrænset af bestemmelser i en lokalplan, idet nogle lokalplaner kræver anvendelse af kviste. I de tilfælde, hvor man frit kan vælge mellem kviste og ovenlysvinduer, bør valget ske ud fra en kombination af de indvendige forhold (dagslys, udsyn) og de udvendige forhold (arkitektur, farver).

1.6.1 Placering og størrelse

Ved placering af kviste bør der tages hensyn til til bygningens øvrige arkitektur, således at der opnås en vis harmoni udefra. Derudover kan der være behov for at tilpasse sig det øvrige nærmiljø, naboejendomme og lign. Placeringen vælges ofte i en kombination mellem udseende, funktion og konstruktion, fx spærplacering. En fornuftig ståhøjde i kvisten bør være afgørende for kvistens lodrette placering. Kvisten bør være placeret tilpas tæt på tagkanten og med et passende stort vindue, så det kan anvendes som redningsåbning.

1.6.2 Udformning

Uanset type har kviste det til fælles, at de har et selvstændigt tag samt et eller flere lodrette vinduer. Vinduet er normalt placeret ud mod facaden, men der findes også eksempler på kviste, hvor der tillige er vinduer i kvistens sider (flunker), se fx figur 20. Der findes også altankviste, hvor vinduet er erstattet af en dør, og hvor der er en lille altan indbygget i taget foran kvisten, som fx i figur 21 og figur 22.

Figur 20. Montage af præfabrikeret kvist. Foto: Attic Group.

Figur 21. Eksempel på kviste med udgang til altan i taget, placeret forskudt i forhold til vinduerne i de underliggende etager. Den indbyrdes afstand er afpasset størrelsen på kvistene samt de eksisterende vinduer. Ved at placere kvistene tilbagetrukket bliver der plads til en lille altan foran. Gothersgade, Fredericia. Foto: Attic Group.

Figur 22. Eksempel på en utraditionel udformning af kviste. Med denne udformning er det særlig vigtigt at sikre en tæt samling mellem kvisttag og hovedtag. Foto: BvB.

En kvist er normalt udført som et træskelet. Flunkerne er typisk beklædt med zink eller et andet plademateriale, men ses også med skifer eller træspån. Kvistens tag kan beklædes med de samme materialer som det eksisterende tag, fx tegl eller tagpap, afhængig af taghældning m.m., eller med et afvigende materiale for at skabe kontrast.

Kviste kan præfabrikeres eller bygges på stedet. Præfabrikerede kviste, som dominerer markedet i dag, har den fordel, at arbejdet foregår indendørs under kontrollerede forhold. Præfabrikation kræver, at sammenbygningen med det eksisterende tag kan foregå uden vanskelige tilpasninger pga. skæve vinkler og lign. Ligeledes skal man sikre, at dampspærresamlingen mellem kvist og det eksisterende tag kan udføres tæt. Før kvisten opføres eller monteres, skal eventuelle brudte spær udveksles.

Kommunerne kan udstede retningslinjer ved påbygning af kviste. Århus Kommune har i Vejledning om kviste (Bygningsinspektoratet, 2009a) beskrevet et sæt retningslinjer, der fokuserer på den arkitektoniske udformning og de brandtekniske forhold. Blandt retningslinjerne kan nævnes spørgsmålet om størrelsen på kviste, deres indbyrdes afstand og deres placering i fht. tagkanten.

I eksempelsamlingen på www.sbi.dk/tagboliger findes en række eksempler på, hvordan kviste kan udformes.

1.6.3 Ventilation af kvist

Det er vigtigt at sikre en god ventilation af kvistkonstruktionen. Det betyder, at der skal være ventilationsspalte såvel i flunken som i kvisttaget, som vist i figur 23. God ventilation af konstruktionen sikres fx med lufttilgang ved kvistfoden op i flunken – og gerne tilsluttet hovedtagets ventilering. Der skal være en mindst 20 mm ventileret spalte i flunken, mellem beklædning og isolering/vindtæt lag. I kvisttaget skal der være mindst 50 mm hulrum, som ventileres gennem en spalte på mindst 25 mm. Det er også vigtigt med en velfungerende rumventilation for at forhindre, at varm og fugtig indeluft sætter sig på de koldere kvistoverflader.

Figur 23. Eksempel på opbygning og ventilering af kvistkonstruktion. Kilde: BYG-ERFA blad (37) 08 06 26, (Johansen, Bunch-Nielsen, Christensen & Trøst, 2008).

1.7 Ovenlysvinduer

Ovenlysvinduer i skrå eller vandrette tagflader er en effektiv måde at opnå gode dagslysforhold i en tagbolig. Tagvinduer mod syd og vest giver samtidig et stort solindfald, som om vinteren vil medvirke til opvarmning af tagboligen og derved bidrage til energiregnskabet. Om sommeren kan der til gengæld forekomme overtemperaturer, således at en indvendig eller udvendig solafskærmning mod syd og vest er nødvendig. Se mere i afsnit 4.1, Temperaturforhold og 4.2, Dagslys.

Figur 24. Ovenlysvinduer placeret nær kip giver en god fordeling af dagslys i boligen. Foto: Arkitekt Steen Pedersen.

Figur 25. Ovenlys placeret i forbindelse med indskudt etage.
Foto: Rönby Studio, (Rønby Pedersen, 2006).

1.7.1 Placering og udformning

Ovenlysvinduer bør placeres således, at der både skabes gode dagslysforhold og udsyn fra tagboligen samtidig med, at der tages hensyn til den eksisterende bygnings arkitektur. Der bør fx skeles til, hvordan de eksisterende vinduer i facaden er placeret. Omvendt kan ovenlysvinduer bruges til at skabe et nyt udtryk i tagfladen.

Som alternativ til ovenlysvinduer kan man indbygge kviste. Valget mellem ovenlysvinduer og kviste i en eksisterende tagflade kan være begrænset af bestemmelser i en lokalplan, idet nogle lokalplaner kræver anvendelse af kviste. I de tilfælde, hvor man frit kan vælge mellem kviste og ovenlysvinduer, bør valget ske ud fra en kombination af de indvendige forhold i tagboligen (dagslys, udsyn) og de udvendige forhold (arkitektur, farver). Farven på ovenlysvinduer kan have betydning for, hvor iøjnefaldende de er.

Ovenlysvinduer kan udføres med eller uden mulighed for at blive åbnet. Et ovenlysvindue uden mulighed for at blive åbnet anvendes ofte i de tilfælde, hvor dele af tagfladen er vandret (københavnertag). I høje tagrum med åbent til kip vil oplukkelige ovenlysvinduer eller ovenlysvinduer med indbyggede udluftningsventiler placeret højt være en hjælp til at undgå overtemperaturer om sommeren.

En særlig variant er kombinationen af et ovenlysvindue og en altan. Altanen 'foldes ud' i forlængelse af selve ovenlysvinduet, se figur 26.

Figur 26. Ovenlysvindue der åbnes og bliver til en tagaltan. Kilde: VELUX A/S.

Uanset typen af ovenlysvindue skal man være omhyggelig med indbygningen i taget, så overgangen mellem vinduesramme og tag bliver tæt, se figur 27. Samtidig er det vigtigt at bibeholde den nødvendige ventilation mellem et diffusionstæt undertag og isoleringsmaterialet, se figur 28.

Figur 27. Bortledning af vand omkring ovenlys. Kilde: BYG-ERFA blad (27) 97 11 25.
(Berthelsen, Brandt, Bunch-Nielsen & Ditlev, 1997b).

Figur 28. Detalje der viser hvordan ventilation sikres ved indbygning af ovenlys.
Kilde: SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2009).

Udformningen af samlingen mellem ovenlysvindue og tag har desuden betydning for størrelsen af det linjetab, man skal medregne, jf. DS 418 kap. 6.12 (Dansk Standard, 2005a).

1.8 Skorstene, skotrender og små gennemføringer

1.8.1 Skorstene

Skorstene er på tilbagetog pga. moderne opvarmningsformer. Mange bygninger hvor det er aktuelt at etablere tagboliger, er dog udstyret med en eller flere skorstene. Det er man nødt til at tage hensyn til, når man i forbindelse med etablering af tagboliger renoverer taget. Specifikt skal man sikre sig, at der ikke kan trænge fugt ind i tagkonstruktionen udefra omkring skorstenen.

Samtidig stiller bygningsreglementet krav om, at overfladetemperaturen på brændbart materiale skal holdes så lav, at der ikke er fare for antændelse (BR08 kap. 8.1, stk. 3). For skorstene er afstanden til brændbart materiale ofte bestemt ved CE-mærkningen eller MK godkendelser. Her er det den angivne afstand til brændbart materiale der skal overholdes. For små ikke CE-mærkede eller MK godkendte stålskorstene og murede skorstene m.m. anfører BR08 kap. 8.1, stk. 4 krav til afstand til brændbart materiale.

Bjælker, spær og dampspærre kan normalt anbringes direkte op ad eksisterende murede skorstene uden risiko for brand, hvis skorstenen er udført:

med mindst 228 mm murværkskorstensvanger (dvs. at skorstenen har en tykkelse på mindst 1 sten) eller
som elementskorsten med mindst 108 mm skalmuring omkring skorstenselementet.

Ved stålskorstene er det ikke muligt at føre dampspærren helt frem til skorstenen pga. den høje overfladetemperatur. SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, 8.1 Generelt (Stang, 2009), stk. 3, anviser et eksempel på, hvordan dette løses.

Figur 29. Skotrende bag skorsten. Skotrenden opbygges, så den får fald fra midten af skorstenen og ud mod siderne. Kilde: TOR-anvisning 26 (Tagpapbranchens Oplysningsråd, 2003).

Figur 30. Inddækning omkring skorsten. Foto: SBi.

Figur 31. Inddækning omkring skorsten med aftrappede løskanter, der er udført med vandnæse forneden. Kilde: BYG-ERFA blad (37) 98 12 04 (Ladegård Hansen, 1998).

I øvrigt gælder de regler for skorstene, som er beskrevet i BR08 og tilhørende anvisninger. Det betyder bl.a. at man skal sikre, at tagets brandmodstandsevne ikke svækkes pga. skorstenen. Udover afstanden fra skorstenen til brændbart materiale stiller det krav til de materialer, skorstenen er udført af, skorstenens isolering, samt spærenes dimensioner og lign.

Desuden skal man sikre:

at skorstenen har tilstrækkelig højde til at opnå tilstrækkelig træk og til at sikre, at røgen hurtigt spredes.
at skorstenen har et lysningsareal, der passer til røgmængden.
at skorstensfejeren har adgang til skorstenen.

Det er også vigtigt at forhindre, at skorstenen kan fungere uden at være til gene for beboerne i den nye tagbolig, fx i form af sodudtrækninger og lign. på den øverste del af skorstenen, forhold som man måske ikke har været så meget opmærksom på, da loftet var uudnyttet.

1.8.2 Skotrender

Skotrender skal sikre, at vand ledes korrekt til tagrende fra indadgående hjørner på tagflader, fx hvor kvist møder tagflade. Skotrender skal udføres forsænket i plan med oversiden af spær, så regnvand på undertaget kan ledes uhindret til skotrenden. Er skotrenden placeret oven på taglægterne – som det ofte ses – kan regnvand på undertaget ikke ledes til skotrenden.

Figur 32. Skotrende. Foto: www.godetage.dk.

Skotrenden udføres af et zink- eller aluminiumsprofil, der er mindst 400 mm bredt i hver side af renden, se fx (Brandt, 2007) og www.godetage.dk. Skotrendens nødvendige bredde vurderes i hvert enkelt tilfælde og afhænger af tagfladernes størrelse og hældning. Jo større tagflader, jo bredere skotrende – og jo lavere taghældning, jo bredere skotrende.

Figur 33 og figur 34 viser, hvordan en skotrende kan udføres med tegl og fast undertag. Lignende eksempler for andre tagtyper og typer af undertage findes på www.godetage.dk, hvor man også kan se en 3D-model af en skotrende.

Figur 33. Undertag ved skotrende. Foto: Hovedstadens Bygningsentreprise.

Figur 34. Snit i skotrende, vinkelret på tagflade. Udsnit af detaljetegning fra www.godetage.dk.

1.8.3 Små gennemføringer

Små gennemføringer omfatter aftræk for ventilationskanaler og lign. Ved etablering af små gennemføringer er det afgørende, at der er tæt kontakt mellem gennemføring og henholdsvis tagdækning, undertag og dampspærre for at undgå, at der trænger fugt ind i tagkonstruktionen og for at sikre, at gennemføringen er forsvarligt fastholdt. Gennemføringen skal udføres med flange eller krave, så vand fra tagfladen ledes uden om gennemføringen.

Med mindre der i forvejen benyttes fast undertag, skal undertaget have et fast underlag, fx af 18 mm tagkrydsfiner, jf. BYG-ERFA blad (27) 97 11 25 (Berthelsen et al., 1997b). Dampspærren skal ligeledes have et fast underlag i området omkring gennemføringen, fx i form af 15 mm krydsfinerplade, jf. BYG-ERFA blad (39) 08 06 30 (Brandt et al., 2008). Tilslutningen skal udføres lufttæt. Det faste underlag skal have en udstrækning, der er tilstrækkelig stor til, at samlingen kan udføres korrekt, se fx BYG-ERFA blad (27) 97 11 25 (Berthelsen et al., 1997b).

Figur 35. Rørgennemføring. Hvor grat, kel, skorsten etc. blokerer den normale ventilation mellem tagfod og kip, skal der sørges for ventilation af taget på anden vis, fx ved anvendelse af ventilationsstudse (evt. kombineret med tudsten) eller 'fisk'. Gennemføringen udføres med fast underlag for tilslutning af undertaget. Den viste modfaldskile leder vandet uden om gennemføringen og reducerer dermed vandbelastningen på denne. Inddækningen omkring gennemføringen skal være mindst 100 mm.
Kilde: SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2009).

Figur 36. Gennemføring i tilgængeligt banevareundertag med gennemføringskrave, set indefra. Foto: www.godetage.dk.

Figur 37. Gennemføring af ventilationskanal. Kilde: BYG-ERFA (Brandt et al., 2008).

Den del af aftrækskanalerne, som strækker sig op over tagfladen, skal være kondensisoleret. Se fx BYG-ERFA blad (37) 97 12 15 (Ditlev, Helbo Andersen, & Bunch-Nielsen, 1997) for en beskrivelse af, hvordan kondensproblemer i eksisterende aftrækshætter afhjælpes.

Selve inddækningen af gennemføringen i form af taghætter og lign. udføres af det aktuelle tagdækningsmateriale eller af vejrbestandig plast.

1.9 Lodrette facader

Afhængig af tagetagens udformning kan etableringen af tagboliger betyde, at der skal ske ændringer i facaden. Man skal under alle omstændigheder interessere sig for, hvordan tag og facade sammenbygges. Hvis projektet omfatter en decideret facaderenovering med eller uden udskiftning af vinduer, eller hvis man fx vælger en ensidig taghældning, vil det også være nødvendigt at interessere sig for facaden som sådan.

Sammenbygning af tag og facade

En ændret sammenbygning af facade og tag kombineret med en forhøjelse af facaden kan være nødvendig ved etablering af tagboliger. Enten fordi man vælger at ændre tagformen og dermed tagkonstruktionen, eller fordi man vil opnå tilstrækkelig etagehøjde. Valget står mellem at fortsætte den eksisterende facade eller lade den nye facade få et andet udseende for at understrege, at der er tale om en ny etage.

Figur 38. Ny etage på eksisterende byggeri med fladt tag. Elmelyparken, Solrød.
Foto: Enemærke og Petersen A/S.

Endelig skal man naturligvis tage stilling til, hvordan de lodrette facader skal udformes og sammenbygges med taget i de tilfælde, hvor tagboliger etableres ved at føje en ekstra etage på bygningen, fx som vist i figur 38. Eksempler på sådanne byggerier, hvor der er sket ændringer i facaden, findes i eksempelsamlingen på www.sbi.dk/tagboliger.

Figur 39. Tagboliger på fladt tag til højre. Elmelyparken, Solrød. Til venstre ses situationen før påbygningen. Foto: VELUX A/S.

Figur 40. Lodret snit i tagfod. Varm skunk, Københavnertag. Udsnit af detaljetegning fra www.godetage.dk.

Tung eller let facade

Valget mellem en tung og en let facade vil ofte falde ud til den lettes fordel, selv om den eksisterende bygning som regel har en tung facade. Det skyldes, at det kan være nødvendigt at begrænse den ekstra last fra den nye/ombyggede etage mest muligt af hensyn til bygningens bæreevne eller jordbundsforholdene. Ved at anvende lette facader vil der ofte også være større valgfrihed mht. om facaden placeres direkte over den eksisterende facade eller rykkes tilbage i forhold til denne.

Præfabrikerede facadeelementer

I det omfang der findes egnede præfabrikerede facadeelementer med eller uden monterede vinduer, kan det være en fordel at benytte disse for at minimere den tid, der benyttes på byggepladsen. Det gælder, uanset om man vælger en let eller en tung facade.

Facader og brand

Hvor der udvides med en ny etage oven på et eksisterende fladt tag, skal man sikre sig, at ydervæggen lever op til gældende overfladekrav. Se DBI Vejledning 30 (Dansk Brandteknisk Institut, 2000). Bemærk, at den måde, som flunker på kviste opbygges på, normalt ikke kan anvendes til at opbygge en udvendig beklædning på en ydervæg.