4 Indeklima og installationer

Det er vigtigt at sikre et godt indeklima for beboerne. Et godt indeklima forudsætter velbelyste rum, at temperaturforhold er i orden, samt at der er en tilstrækkelig ventilation til at sikre en god luftkvalitet. Ligeledes skal tagboligerne være udformede, så der ikke opstår problemer med lydforholdene i forhold til underboer og til naboer.

Tekniske installationer i tagboliger adskiller sig i princippet ikke fra tilsvarende installationer i andre boliger, men netop det forhold, at installationerne indbygges i en ældre bygning, betyder, at der er en række forhold, man skal være opmærksom på.

Det er således vigtigt, at føringsveje for vand og afløb etableres, så det er muligt at udskifte ledningerne, og så eventuelle lækager opdages hurtigst muligt. Man skal også sikre sig, at der er tryk nok i vandledningen til en ekstra etage.

Når det gælder installationer til at sikre den nødvendige ventilation af tagboliger, skal man først og fremmest tage stilling til, om tagboligerne skal kobles på et eksisterende ventilationssystem, hvilket forudsætter, at det er baseret på mekanisk ventilation, og om der er anledning til helt eller delvis at udskifte dette. Tilsvarende skal man tage stilling til, om tagboligerne kan tilsluttes det eksisterende varmeanlæg.

Udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologi gør det relevant at forsyne tagboligerne med el- og it-installationer med tilstrækkelig kapacitet, så de også på det område lever op til dagens standard.

4.1 Temperaturforhold

Tagboligens (og de enkelte rums) beliggenhed medfører ofte, at indeklimaet vil være mere påvirket af udeklimaet, end tilfældet er i andre boliger. Skrå og vandrette tagfladers eksponering for vind, regn, solindfald og kuldeudstråling bevirker, at der typisk vil være større temperaturudsving og måske også større luftskifte end i andre boliger.

4.1.1 Varmebelastning og overtemperaturer

Solindfaldets betydning for temperaturforholdene i tagboliger er større end i andre boliger. Da strålingsintensiteten om sommeren er større på en skrå (og vandret) flade end på en lodret, jf. afsnit 4.2.4, Solindfald og -afskærmning vil varmetilførslen gennem klimaskærmen ofte være større end i andre boliger. Derfor er det vigtigt at forebygge hyppige overtemperaturer for at leve op til bygningsreglementets bestemmelser om termisk indeklima, BR08, kap. 6.2 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009).

Tre forhold er vigtige for imødegåelse af generne:

Effektiv, regulerbar solafskærmning.
God mulighed for udluftning, gerne ved at indrette boligen så det er muligt at etablere tværventilation af de enkelte rum ved manuel åbning af vinduer.
Stor lofthøjde, fx i form af loft til kip.

Ved stor lofthøjde vil den naturlige temperaturgradient bevirke, at der kan være en acceptabel temperatur i opholdszonen, selv om der er varmt under loftet (i kippen). Større lofthøjde giver også mulighed for at placere udluftningsåbninger højere, fx indbyggede ventiler i ovenlysvinduerne. Udluftning skabt ved tværventilation skal opfattes som et supplement til ventilationssystemets ydelse og ændrer ikke ved kravene til dette.

4.1.2 Udnyttelse af solvarmen

I modsætning til om sommeren er strålingsintensiteten om vinteren lavere på en skrå (eller vandret) flade end på en lodret, jf. afsnit 4.2.4, Solindfald og -afskærmning. Bidraget fra solstrålingen gennem skrå eller (næsten) vandrette tagvinduer til at dække varmebehovet bliver derved mindre end gennem tilsvarende lodrette vinduer. Det er derfor vigtigt, at mest muligt af den solstråling, som rammer vinduerne i opvarmningssæsonen, kommer boligen til gode. Det betyder bl.a., at der ikke bør anvendes solafskærmende ruder, samt at solafskærmninger skal kunne trækkes helt fra på tidspunkter, hvor solindfaldet ikke giver gener. Energiruder skal monteres, så energibelægningen er placeret på udvendig side af det inderste glas. Ruderne bør altså have en høj g-værdi (total solvarmetransmittans), en høj LT-værdi (lystransmittans) samt en lav U-værdi.

4.1.3 Kuldestråling

Skrå og vandrette tagvinduer har normalt frit 'udsyn' til himlen, hvilket medfører, at udstrålingen til en klar og kold himmel bliver væsentlig større end for lodrette vinduer, hvor et tagudhæng måske endda dækker for noget af himlen. Ved valg af ruder og afskærmningssystem bør man derfor være opmærksom på, at udvendig kondens og rim vil optræde hyppigere på tagvinduer med energiruder. I tilfælde, hvor udvendig kondens og delvis blokering af udsynet betragtes som et problem, skal man være opmærksom på, at en lav U-værdi øger hyppigheden af udvendig kondens og is. Derfor bør U-værdien for vinduer uden udvendig afskærmningsmulighed næppe vælges lavere end 1,2 W/m² K. Der skal dog ske en afvejning af problemet med kondens imod overholdelse af bygningsreglementets krav til U-værdier og varmetab, jf. BR08, kap. 7.4.1, stk. 1 og 7.3.1, stk. 1 eller krav til energiramme, kap. 7.2 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009).

4.2 Dagslys

BR08, kap. 6.5.2, stk.1 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009) udtrykker, at beboelsesrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vejledningsteksten angiver to forskellige måder til at eftervise, at der er tilstrækkeligt dagslys (i arbejdsrum). Dette vurderes at være tilfældet, hvis:

rudearealet ved sidelys svarer til mindst 10 % af gulvarealet eller ved ovenlys mindst 7 % af gulvarealet, forudsat at ruderne har en lystransmittans på mindst 0,75.
det ved beregning eller måling kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 % (ved arbejdspladserne).

Selv om vejledningsteksten refererer til arbejdspladser, vil det være rimeligt at benytte de samme kriterier for dagslys i beboelsesrum. Rudearealet kan primært benyttes ved mindre rum med begrænset rumdybde (mindre end 4-5 m). Reglen vil altså typisk være anvendelig i boliger. Dagslysfaktoren er særlig relevant i store eller mere komplekse rum, fx med stor rumdybde, hvor man ønsker at vurdere, hvor det er muligt at placere de enkelte arbejdspladser.

Det bør understreges, at det egentlige krav i BR08, kap. 6.5.2 om, at rummene skal være velbelyste, kun behandles i snæver forstand i vejledningsteksten, nemlig med hensyn til om der kan forventes at være tilstrækkeligt dagslys i rummene, henholdsvis ved arbejdspladserne. Derimod er rudearealet og dagslysfaktoren ikke udtryk for hvilken 'dagslyskvalitet', der opnås i rummene. Kvaliteten må vurderes ud fra flere forhold, fx lysets fordeling, forholdet mellem rettet og diffust lys, luminansforhold samt lysets egnethed til de specifikke aktiviteter eller arbejdsopgaver, som skal udføres i rummet.

Se også

SBi-anvisning 219, Dagslys i rum og bygninger (Johnsen & Christoffersen, 2008)
SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, 6.5 Lysforhold (Stang, 2009)
By og Byg Anvisning 203, Beregning af dagslys i bygninger (Christoffersen, Johnsen & Petersen, 2002).

I kraft af deres placering har tagboliger særlig gode forudsætninger for at få en masse dagslys, ikke mindst hvis der indbygges ovenlysvinduer i den skrå eller (næsten) vandrette tagflade. Det betyder samtidig, at det typisk er særlig aktuelt med solafskærmning for at undgå generende lysindfald eller uønsket opvarmning af boligen.

Illustration af de tre typer vinduer (her på en dag med sol)

Figur 103. Illustration af belysningsstyrken (lux) under en overskyet himmel på et vandret plan i et simpelt rum med tre forskellige typer vindue, henholdsvis et lodret vindue, et kvistvindue og et skråt ovenlysvindue. Tallene angiver den maksimale belysningsstyrke. Kilde: SBi 2006:08 (Johnsen et al., 2006).

4.2.1 Tilgang af dagslys

At der i vejledningsteksten til BR08 skelnes mellem lodrette vinduer og (skrå eller vandrette) ovenlysvinduer, skyldes, at mængden af dagslys, der tilføres gennem et ovenlysvindue, er markant større end gennem et lodret vindue. Figur 103 viser for en overskyet dag forskellen i belysningsstyrken på vandret plan i det samme rum med henholdsvis et lodret vindue, et kvistvindue og et skråt ovenlysvindue, jf. SBi 2006:08 (Johnsen, Dubois & Grau, 2006). Rummene er illustreret øverst i figur 103 på en dag med sol.

Figur 103 viser, at belysningsstyrken i rummet med et ovenlysvindue er flere gange højere end i rummene med henholdsvis et lodret vindue og et kvistvindue. Dette hænger sammen med, at himlens luminans typisk er op til 3 gange højere i zenit end i horisonten.

Det skal pointeres, at selv om et 'lyst rum' ofte opleves behageligt, er et højt dagslysniveau i sig selv ikke nødvendigvis en kvalitetsindikator. Vinduets type, form og placering i tagfladen eller facaden har også stor betydning for, hvordan det enkelte rum påvirker brugerne, om det opleves behageligt og interessant, eller måske snarere ubehageligt eller kedeligt. Rummets kvalitet hænger således nøje sammen med lysets kvalitet, og derfor bør lysets fordeling i rummet samt blændings- og kontrastforhold nøje vurderes i forbindelse med valg af ovenlysvinduets størrelse og placering.

4.2.2 Udsyn og udsigt

BR08, kap 6.5.2 stk. 2 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009) stiller krav om, at vinduerne skal placeres, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne.

Udsynet eller udsigten til omgivelserne er en af de vigtigste faktorer for personers vurdering af vinduer. Kravet bør derfor forstås sådan, at personer skal kunne se ud på det omgivende terræn, i det mindste når de står op i rummet. I opholdsrum uden lodrette vinduer bør (nogle af) ovenlysvinduerne derfor så vidt muligt placeres, så den nederste glaskant ikke er mere end ca. 1 m over gulvniveau.

Muligheden for udsigt øges i de tilfælde, hvor man vælger en løsning med kombination af ovenlysvindue og et ekstra element under vinduet.

Figur 104. Udsyn og udsigt. Kilde: Velux A/S.

4.2.3 Blænding

Man bør være opmærksom på, at det store lysindfald og udsynet til himlen gennem ovenlysvinduer giver hyppigere problemer med blænding fra vinduerne og dermed øger behovet for solafskærmning. Undersøgelser viser, at behovet for at afskærme mod blænding optræder ca. dobbelt så hyppigt i et rum med skrå ovenlysvinduer som i et rum med et lodret vindue eller med en (traditionel) kvist, jf. SBi 2006:08 (Johnsen et al., 2006).

Ved valg af afskærmning til ovenlysvinduer er det derfor særlig vigtigt ikke kun at tænke på afskærmningens evne til at holde solvarmen ude, men også at lægge stor vægt på dens evne til at regulere lysindfaldet og beskytte mod blænding fra direkte sol og fra en kraftigt lysende himmel. Ofte er det ønskeligt at kunne lukke af for den direkte sol og samtidig tillade en stor del af dagslyset at komme ind i rummet. Soverum bør kunne mørklægges, og derfor vil det ofte være nødvendigt at montere to forskellige afskærmninger. Den ene for at regulere sol- og lysindfald, den anden for at mørklægge.

4.2.4 Solindfald og -afskærmning

Solindfaldet gennem et uafskærmet skråt vindue er større end gennem et tilsvarende lodret vindue. Figur 105 viser eksempler på beregnet solindfald gennem 45° skrå ruder i forhold til solindfaldet gennem en tilsvarende lodret eller vandret rude. Figuren viser, at for alle orienteringer er solindfaldet om sommeren væsentlig større gennem et 45° skråt vindue end gennem et tilsvarende lodret vindue. I forårs- og efterårsperioden er forskellen i solindfald mindre, jf. midterste grafer i figur 105. Om vinteren er situationen derimod modsat, så solindfaldet er størst gennem de lodrette vinduer, jf. nederste grafer i figuren.

BR08, kap. 6.5.2, stk.1 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009) udtrykker, at vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås.

Førende ovenlysfabrikanter har udviklet systemkomponenter, der er beregnet til direkte montering på eller indbygning i de gængse ovenlysvinduer. Afskærmningerne er udført, så de er nemme at regulere og altid slutter tæt langs kanterne uanset vinduets hældning. På den måde har man taget højde for, at det som udgangspunkt er mere kompliceret at lave en effektiv afskærmning af ovenlysvinduer end af lodrette vinduer. Valget af den optimale afskærmning til et vindue i et givet rum må ske ved en afvejning af afskærmningernes forskellige egenskaber i forhold til det aktuelle rums benyttelse. Ofte ønsker man på én gang at undgå overophedning om sommeren og at udnytte solindfaldets tilskud til opvarmning om vinteren. Man vil til enhver tid kunne regulere lysindfaldet efter de skiftende behov. Tabel 9 på side 140 giver en oversigt over forskellige afskærmningstypers egenskaber med en generel vurdering af fordele og ulemper.

Eksempler på typisk solindfald på en klar dag gennem et vandret vindue samt lodrette (90°) og skrå (45°) vinduer med forskellige orienteringer og på forskellige årstider.

Figur 105. Eksempler på typisk solindfald på en klar dag gennem et vandret vindue samt lodrette (90°) og skrå (45°) vinduer med forskellige orienteringer og på forskellige årstider. Kurverne, der er beregnet med BSim (Wittchen et al., 2008), angiver solindfaldet i kW pr. m² rude, og der er forudsat fri horisont. For et vindue mod øst kan der regnes med et solindfald, der er 'symmetrisk omkring kl. 12' i forhold til det tilsvarende vestvendte vindue.

Persienne
System	Beskrivelse	Fordele	Ulemper
	Indvendig persienne monteret direkte på vinduets karmkonstruktion. Bør vælges i lyse farver, således at mest mulig solvarme kan reflekteres tilbage gennem vinduet. Findes uden de synlige huller, der kendes fra traditionelle persienner. Total g-værdi for energirude + afskærmning kan komme ned på ca. 0,4.	Ideel til at regulere dagslyset. Kan blokere for direkte sol uden at lukke for meget dagslys ude. Kan trækkes delvis for og drejes i ønsket position, således at udsynet bevares, selv om direkte sol holdes ude. Kan forhindre generende blænding.	Vil normalt være utilstrækkelig til mørklægning.
Rullegardin
	Indvendig transparent rullegardin monteret direkte på vinduets karmkonstruktion. Bør vælges i lyse farver, således at mest mulig solvarme kan reflekteres tilbage gennem vinduet. Evt. kan gardinet være lyst udvendig og mørkere indvendig. Total g-værdi for energirude + afskærmning kan komme ned på ca. 0,4.	Trinløs betjening, velegnet til at dæmpe dagslyset. Kan ofte udelukke generende lys, samtidig med at udsynet bevares.	Er normalt utilstrækkelig til at forhindre blænding fra direkte sol og må evt. suppleres med anden afskærmning. Utilstrækkeligt til mørklægning.
Plisségardin
	Indvendig transparent plisségardin monteret direkte på vinduets karmkonstruktion. Bør vælges i en ikke for lys farve for at undgå blænding fra selve gardinet. Total g-værdi for energirude + afskærmning kan komme ned på ca. 0,6.	Kan benyttes til at gøre dagslyset blødere og ændre på lysfordelingen i rummet. Findes i en type, hvor gardinet kan placeres helt fleksibelt et vilkårligt sted i vinduet, da det hverken er fastgjort i toppen eller bunden. Et ikke for lyst plisségardin, der dækker hele vinduet, kan forhindre blænding fra direkte sol.	Et meget lyst (hvidt) plisségardin kan i sig selv give generende blænding, fordi luminansen bliver meget høj, når solen rammer. Utilstrækkeligt til mørklægning. Trukket helt for kan plisségardiner give et 'dødt' diffust lys.
Udvendig screen/markise
	Udvendig, transparent screen, som betjenes indefra, og som tillader normal betjening af ovenlysvinduet. Benyttes, hvor der ønskes en effektiv solafskærmning. Total g-værdi for energirude + afskærmning kan komme ned på ca. 0,1-0,15, afhængig af farve og åbningsgrad.	Effektiv som solafskærmning og tillader et vist udsyn (forudsat at åbningsgraden er mindst 5 %). Kan reducere kuldeudstråling fra vinduet i kolde, klare nætter.	Når screenen/markisen er trukket helt for, udelukkes lige så meget dagslys som solvarme (90 %). Alligevel er den utilstrækkelig til at forhindre blænding, og udsynet forringes væsentligt.
Udvendig skodde
	Udvendig monteret skodde, der kan lukke helt af for lys og solvarme.	Giver maksimal solafskærmning og mørklægning. Beskytter mod vejr og vind, reducerer støj fra regn og hagl og reducerer varmetabet i lukket tilstand. Desuden kan lukkede rulleskodder give øget sikkerhed mod indbrud.	Ikke så fleksibel ved tilpasning af lysindfaldet for opnåelse af et godt visuelt indemiljø. I delvis lukket tilstand kan der opstå ubehagelig stor kontrast mellem det frie vindue og skodden. Kan ikke anvendes på vinduer, der fungerer som redningsåbninger.
Mørklægning
	Indvendig monteret gardin, som fastholdes i sideskinner, hvorved dagslyset hindres i at trænge ind. Bør have en lys farve eller en aluminiumsbelægning på den udvendige side for at holde rumtemperaturen nede om sommeren og reducere varmetabet om vinteren.	Effektiv til mørklægning, og derfor egnet til soverum. Bør vælges med lys udvendig side og ikke for mørk indvendig side.	Ikke så fleksibel ved tilpasning af lysindfaldet for opnåelse af et godt visuelt indemiljø. Med mørk udvendig side, fungerer den dårligt som solafskærmning, og må derfor suppleres med anden form for gardin/afskærmning.

4.3 Lydforhold

Nabostøj i etageejendomme opleves i dag som et stort problem i mange menneskers dagligdag – ofte som et større problem end trafikstøj. Tit er det egentlig ikke naboerne, der støjer for meget, men i langt højere grad boligerne, der har en utilstrækkelig lydisolation.

En af årsagerne til, at beboere oplever store lydgener fra naboerne, er, at der i dag er en forventning om høj komfort i boligerne, hvilket også omfatter gode lydforhold med begrænset støj fra naboer og øvrige omgivelser. Hertil kommer, at der i dag findes flere og kraftigere lydanlæg, der hyppigt er i brug med et højt lydniveau, ligesom der i boligerne sjældent er væg-til-væg-tæpper, der har en dæmpende virkning på lydtransmissionen mellem boliger.

Det skal være muligt for beboere at slappe af i egen bolig og få hvile uden at blive forstyrret af støj fra trafik, installationer eller naboer. Beboere skal også i rimelig grad kunne udfolde sig, uden at naboer bliver generet. Det er baggrunden for det overordnede krav om tilfredsstillende lydforhold i boliger i BR08, kap. 6.4.2, stk. 1 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009). Formålet er at sikre en tilfredsstillende akustisk komfort hvad angår nabostøj, installationsstøj, trafikstøj m.v.

Etableringen af tagboliger vil være særlig mærkbar for de beboere, der hidtil har boet øverst, idet de nu får overboer. Derfor er der grund til at være særlig opmærksom på, at etageadskillelsen under tagboligerne lydisoleres så godt som muligt. Hvis nabostøj er et problem i den pågældende ejendom, kan man overveje, om etableringen af tagboliger er en anledning til at forbedre lydforholdene generelt for på den måde at sikre, at de eksisterende beboere oplever etableringen af tagboliger som en forbedring af deres boligsituation.

4.3.1 Myndighedskrav

Krav til boligers akustiske indeklima findes i BR08, kap. 6.4.2. Kravene gælder både for nybyggeri, tilbygninger og væsentlige ombygninger og anvendelsesændringer. De gælder dermed også for tagboliger.

Funktionskravet for boliger anses for opfyldt, jf. vejledningstekst til BR08, kap. 6.4.2, stk. 1, når de udføres som klasse C i DS 490, Lydklassifikation af boliger (Dansk Standard, 2007a). Der er her specificeret grænseværdier for følgende lydforhold i beboelsesbygninger:

Luftlydisolation mellem boliger og andre rum uden for boligen.
Trinlydniveau fra gulve, trapper og altaner uden for boligen.
Efterklangstid i trapperum.
Støj fra tekniske installationer.
Støj i beboelsesrum fra trafik.

Grænseværdierne for klasse C findes i DS 490, tabel 1 til 5, der også indeholder kriterier for de to højere klasser A og B samt en lavere klasse D. Opfyldelse af klasse A er normalt ikke muligt i etageboligbyggeri, selv ikke ved nybyggeri. For nyetablerede tagboliger i eksisterende bebyggelser, kan det i sig selv være en udfordring at opfylde klasse C. Klasse B vil kræve yderligere foranstaltninger, som i praksis vil være omkostningsfyldte at gennemføre.

For boliger, der opfylder grænseværdierne i klasse C i DS 490, kan man forvente, at 50-60 % af beboerne finder lydforholdene tilfredsstillende, mens 15-20 % forventes at være generet af støj fra naboer.

Lydisolationskrav

For tagboliger gælder følgende hovedkrav til lydisolation mellem boliger (klasse C):

Luftlydisolation, R’_w ≥ 55 dB
Trinlydniveau, L’_n,w ≤ 53 dB fra beboelsesrum og køkkener i andre boliger
Trinlydniveau, L’_n,w ≤ 58 dB fra trapperum, toilet- og baderum, gange, altaner m.v.

Kravet til lydisolation skal også opfyldes for vægge og døre mod trapperum, se DS 490 (Dansk Standard, 2007a). Altaner samt gulve og dæk i rum med et gulvareal under 2,5 m² skal ikke opfylde trinlydkravene. For information om krav til lydisolation mod lokaler med støjende aktiviteter (erhverv og fællesrum), se DS 490.

Generelt

Med hensyn til alle øvrige lydkrav henvises til BR08, DS 490 og SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, (Stang, 2009). Eksempler på, hvordan man konstruktivt håndterer lydkravene, er givet i afsnit 2.7, Lydisolering.

4.3.2 Kontrolmålinger

I forbindelse med etablering af taglejligheder har kommunerne erfaret, at lydisoleringen mod de underliggende lejligheder har været utilstrækkelig i mange af de renoveringer, der er udført i ældre ejendomme. Derfor er kommunerne meget opmærksomme på, at lydkravene skal overholdes.

I henhold til BR08, kap 1.5, stk.2 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009) kan kommunen i byggetilladelsen stille krav om lydmålinger i den færdige bygning. SBi-anvisning 217, Udførelse af bygningsakustiske målinger (Hoffmeyer et al., 2008) beskriver, hvordan og efter hvilke målestandarder kontrolmålinger bør udføres, og giver specifik vejledning om forhold, der ikke er fastlagt i målestandarderne. Kontrolmålinger tjener til dokumentation af, om kravene til det akustiske indeklima er opfyldt. Målingerne udføres som stikprøvekontrol.

4.4 Varme

Etablering af tagboliger betyder, at det opvarmede areal i bygningen øges, uanset om tagboligerne etableres ved at inddrage en uopvarmet loftetage eller ved at tilføje en ekstra etage. I den forbindelse skal der tages stilling til, om opvarmning af det øgede areal skal ske ved:

at tagboligerne tilsluttes eksisterende varmeanlæg.
at tagboligerne opvarmes selvstændigt.

Samtidig står valget mellem opvarmning via radiatorer eller gulvvarme – eller en kombination af disse.

4.4.1 Tilslutning af tagboliger til eksisterende varmeanlæg

Som udgangspunkt anbefales det at koble de nye tagboliger på det eksisterende varmeanlæg, da det normalt vil være den enkleste løsning, ikke mindst i områder med fjernvarmeforsyning. Det kræver, at det eksisterende anlæg har den fornødne kapacitet til at levere varme til de nye boliger. Selv om mange ældre varmeanlæg er overdimensionerede, er der ikke altid kapacitet til flere boliger.

Ofte foretager man samtidig med etablering af tagboligerne fx efter-isolering af facader og udskiftning af vinduer. I så fald vil man normalt kunne reducere varmebehovet så meget i den eksisterende del af bygningen, at der er kapacitet nok til at også at opvarme de nye boliger. Er det ikke tilfældet, er det nødvendigt at udvide det eksisterende varmeanlægs kapacitet eller eventuelt etablere et nyt separat varmeanlæg til de nye tagboliger.

Det kan også overvejes, om man skal etablere et solvarmeanlæg og koble det til den eksisterende bygnings varmtvandssystem. Dette kan være en god løsning, hvis opvarmningen sker med olie eller naturgas, men ikke i de områder hvor ejendommen forsynes med fjernvarme. Se også afsnit 4.4.2, Tagboliger uden tilslutning til eksisterende varmeanlæg.

Når et varmeanlæg udvides, skal det sikres, at der er de nødvendige vandstrømme og temperaturer i alle dele af anlægget. I den forbindelse vil det normalt være nødvendigt at foretage en fornyet dimensionering af varmeanlægget inklusive udvidelserne. Ved idriftsættelse af det udvidede anlæg skal der ske indregulering, så der opnås de forudsatte vandstrømme og temperaturer i anlægget. Det skal også sikres, at anlægget kan udluftes på enkel vis. Fx bør det normalt undgås, at man skal ind i de enkelte lejligheder for at udlufte gulvvarmeslanger og radiatorer enkeltvis. Det samme gælder i øvrigt ved etablering af nyt separat varmeanlæg til tagboligerne.

Hvis ikke tagboligerne kan tilsluttes i toppen af det eksisterende varmeanlæg, kan det være nødvendigt at etablere ny hovedføringsvej for varmerørene op gennem etagerne. I en eksisterende ejendom kan det være vanskeligt at finde et hensigtsmæssigt sted at etablere en ny hovedføringsvej, hvis ikke der af andre årsager skal ske ombygning på de øvrige etager, fx etablering af nye vådrum i den eksisterende del af bygningen. Mulige føringsveje kan da være trapperum eller evt. nedlagte affaldsskakte. Det bør overvejes, om den nye føringsvej også skal indeholde andre installationer, fx el, telefon, vand og afløb.

4.4.2 Tagboliger uden tilslutning til eksisterende varmeanlæg

En anden mulighed er at lade opvarmningen af tagboligerne foregå uafhængigt af det eksisterende varmeanlæg i bygningen. Et demonstrationsprojekt, SOLTAG (www.soltag.net), (Vejsig Pedersen, 2007). har vist eksempler på modulopbyggede tagboligelementer, som anbringes på et fladt tag, hvor opvarmning sker ved hjælp af en varmepumpe i kombination med termisk solvarme og ventilation med varme-genvinding. Varmepumpen og den termiske solvarme bruges til opvarmning af tagboligen, mens termisk solvarme leverer det varme brugsvand til lejligheden. Tagboligelementerne er desuden forsynede med solceller på den sydvendte, skrå tagflade, for at dække elforbruget til varmepumpe m.m.

Figur 106. Demonstrationsprojekt SOLTAG. Foto: Velux A/S.

Den beskrevne løsning forudsætter, at lejligheden er højisoleret, inkl. vinduerne. Ved valg af ventilation med varmegenvinding skal man være opmærksom på bygningsreglementets krav om individuel regulering af opvarmningen i hvert rum (BR08, kap. 8.2, stk. 3). Dette kan ikke opnås ved en varmluftløsning. Varmepumpen er at opfatte som elvarme, og det kræver derfor specifik godkendelse hos byggemyndigheden at anvende løsningen.

Nettilsluttede solcelleinstallationer er omfattet af en gunstig, tidsbegrænset aftale om målertilbageløb, som betyder, at overproduktion i solrige perioder kan hentes tilbage fra elforsyningen i solfattige perioder uden omkostninger for boligejeren. Økonomien i en sådan løsning frem for tilslutning til et eksisterende varmeanlæg afhænger derfor af, hvor længe denne aftale vil kunne opretholdes.

En anden løsning er udnyttelse af termisk solvarme fra solfangere til at levere varmt brugsvand, ikke alene til de nye boliger, men også til de eksisterende, underliggende boliger. Termisk solvarme kan tilsluttes det eksisterende system, dog ikke hvis ejendommen forsynes med fjernvarme.

4.4.3 Radiatorer eller gulvvarme

Ud over at tage stilling til, om tagboligerne skal kobles til det eksisterende varmeanlæg, står valget mellem opvarmning via radiatorer eller gulvvarme – eller en kombination af disse. Vælges gulvvarme, kræver det jf. BR08, kap. 7.5 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009) ca. 50 mm isolering i etagedækket under varmerørene for at undgå, at man samtidig får loftvarme i lejlighederne nedenunder. Kravet er formuleret som et krav til etageadskillelsens U-værdi, der kan regnes om til en isoleringstykkelse.

Gulvvarme vil normalt opfattes som attraktivt og kan give god afkøling af vandet i anlægget, hvilket især er væsentligt ved fjernvarme og kondenserende kedler. I rum med gulvvarme kan det dog være vanskeligt hurtigt at hæve og sænke temperaturen, hvorfor radiatorer kan være at foretrække i fx børneværelser, der både fungerer som opholdsrum om dagen og soverum om natten.

4.5 Ventilation

Nødvendigt at sikre ventilation i nye tagboliger i henhold til lovgivningen.

Uanset om etableringen af nye tagboliger sker ved inddragelse af en udnyttelig tagetage eller som tilbygning i form af en ny tagetage på et fladt tag, er det nødvendigt at sikre:

at der opnås ventilationsforhold i henhold til lovgivningen i de nye boliger.
at ventilationsforholdene i de underliggende, eksisterende boligenheder opretholdes og eventuelt forbedres.

Ventilationen har bl.a. til formål at kontrollere fugtforholdene i indeklimaet for derved at reducere risikoen for, at der sker kondensation på eller i bygningsdele, idet kondensation kan føre til skimmelsvampevækst. Ventilationen har også til formål at begrænse husstøvmider.

Når det gælder indeklima og ventilation i nye tagboliger finder Bygningsreglementets kap. 6.3 anvendelse. Særlig relevant er bestemmelserne i BR08, kap. 6.3.1.1 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009) om ventilation generelt, samt BR08, kap. 6.3.1.2 om minimumkrav til udelufttilførsel og luftfjernelse i etageboliger. BR08, kap. 6.3.1.2 indeholder også anvisninger på, hvordan kravet om udelufttilførsel kan sikres. Kravene til luftfjernelse betyder bl.a., at fjernelse af indeluft i tagboligerne skal ske gennem mekanisk udsugning i køkken og bad, uanset hvordan de underliggende boliger er ventileret. Udeluft skal tilføres boligens beboelsesrum gennem udeluftventiler, styrede vinduer eller ved mekanisk indblæsning. SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, 6.3 Luftkvalitet (Stang, 2009) giver yderligere anvisninger.

Det anbefales derudover at indrette tagboligerne således, at det er muligt at skabe tværventilation ved åbning af vinduer. Det er særlig aktuelt ved stort lysindfald fra ovenlysvinduer, hvor man kan forvente, at der vil være behov for at kompensere for overtemperaturer, se afsnit 4.1, Temperaturforhold. Sådanne foranstaltninger ændrer dog ikke på kravene til ventilationssystemet.

Selve ventilationssystemet skal opfylde kravene i BR08, kap. 8.3. Der er ikke krav om varmegenvinding, da det forudsætter, at anlægget indbefatter mekanisk indblæsning, hvor overskuddet af varme fra afkastluften kan afsættes. Vælges en løsning, der omfatter såvel mekanisk udsugning som indblæsning, skal varmegenvindingen have en virkningsgrad på mindst 65 %.

Bemærk i den forbindelse, at DS 428, Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg (Dansk Standard, 1986), der bl.a. indeholder krav til de rum, hvor der opstilles ventilationsanlæg, er under revision (sommer 2009).

I ejendomme med mekanisk ventilation vil denne typisk bestå i mekanisk udsugning fra køkken og bad kombineret med udeluftventiler el.lign. andre steder i de øvrige rum.

Der er principielt tre måder hvorpå Bygningsreglementets krav om mekanisk ventilation kan efterleves:

Etablering af et separat ventilationsanlæg for de nye tagboliger.
Tilslutning af de nye tagboliger til et eksisterende mekanisk ventilationsanlæg.
Etablering af et nyt ventilationsanlæg for alle boliger.

4.5.1 Etablering af separat ventilationsanlæg for tagboligerne

Denne løsning er aktuel, hvis:

de eksisterende boliger ventileres vha. naturlig ventilation og en gennemgang af dette system viser, at det ikke er nødvendigt at ændre på disse forhold for at opretholde en tilfredsstillende ventilation.
det eksisterende mekaniske ventilationsanlæg ikke har tilstrækkelig kapacitet til de nye tagboliger, og man ikke ønsker at etablere nye anlæg, der kan betjene samtlige lejligheder.

I ældre beboelsesbygninger kan luftfjernelsen fra de eksisterende boligenheder være realiseret ved hjælp af passive aftrækskanaler fra køkken og bad. Aftrækskanalerne passerer i reglen loftrummet i klynger og udmunder i en fælles taghætte på taget. Såfremt etableringen af de nye tagboliger gør det nødvendigt at ændre føringen af de oprindelige aftrækskanaler, skal det sikres, at der ikke derved sker en forringelse af funktionen af det eksisterende naturlige aftrækssystem. Passive aftrækskanaler bør være lodrette og forløbe uden bøjninger. Kan bøjninger ikke undgås, skal der højst være to, og bøjningerne skal være bløde. Vinklen bør ikke overstige 45° i forhold til lodret.

Ligeledes kan det, i de tilfælde hvor de eksisterende boliger ventileres mekanisk, være nødvendigt at omarrangere ventilationsanlægget. Det kan medføre ændrede tryk- og systemtab, som gør det nødvendigt ved beregninger at sikre, at ventilationsforholdene i de eksisterende boliger ikke forringes.

4.5.2 Tilslutning til eksisterende ventilationsanlæg

Beregninger kan vise, at et eksisterende ventilationsanlæg har tilstrækkelig kapacitet til også at betjene de nye tagboliger. Beregningerne skal medregne eventuelt ændrede tryk- og systemtab i det eksisterende kanalsystem, såfremt byggearbejderne indbefatter omarrangering af anlæggene. Falder disse beregninger gunstigt ud, bør der, efter at de nye boliger er tilsluttet anlægget, foretages en kontrol af, at ventilationen er tilfredsstillende i samtlige boliger.

4.5.3 Etablering af nyt ventilationsanlæg for alle boliger

Etablering af tagboliger kan være en anledning til at forbedre ventilationsforholdene i samtlige boliger, ikke mindst hvis det eksisterende ventilationssystem er nedslidt eller utidssvarende. Det gælder, uanset om de eksisterende boliger betjenes af naturlig eller mekanisk ventilation. Da taget ofte udskiftes, vil der være gode muligheder for at etablere nye gennemføringer, placeret hensigtsmæssigt i forhold til den nye anvendelse af loftetagen.

Hvis denne løsning overvejes, og de eksisterende boliger hidtil er blevet ventileret naturligt, skal man være opmærksom på, at det kan medføre ganske store indgreb i de enkelte lejligheder at finde plads til de nye kanaler til mekanisk ventilation. Lofthøjden kan i den forbindelse vise sig at være afgørende for, om en sådan løsning er mulig, da kanalerne kan optage plads under loftet i hver lejlighed. Det er også afgørende, at der kan findes plads til selve ventilationsaggregatet.

Som et led i at forbedre ventilationsforholdene kan man overveje brugen af behovsstyret ventilation, hvor ventilationen styres efter rumluftens fugtighed. I første omgang anbefales det at anvende passive, fugtstyrede udeluftventiler i ydervæggene i beboelsesrummene, se Fugtstyret boligventilation: Målinger og evalueringer (Bergsøe & Afshari, 2008). Forudsætningen er, at ventilerne indstilles på en sådan måde, at de i grundstillingen lever op til Bygningsreglementets krav om frit åbningsareal og ved forhøjet luftfugtighed i rummet åbner yderligere.

4.5.4 Ventilationssystem og energiforbrug

Uanset om tagboliger etableres som en ny tagetage, som nye boliger på et fladt tag eller ved at indrette en udnyttelig tagetage, finder BR08, kap. 7.3 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009) om ændret anvendelse og tilbygninger anvendelse. Man kan dog også vælge at benytte bestemmelserne i BR08, kap. 7.2, som vedrører energirammer for nye bygninger, og som kan vise sig at være mere optimal for større bygninger.

Muligheden for at vælge mellem BR08, kap. 7.3 og 7.2, har en vis betydning, idet kap. 7.3 i modsætning til kap. 7.2 kun stiller krav til varmetabet gennem klimaskærm og ventilationssystem og fx ikke til energiforbruget til ventilation. Man skal dog være opmærksom på, at BR08, kap. 8.3 indeholder krav til det maksimale elforbrug til ventilation. Det vil derfor være en vurderingssag fra gang til gang, hvor omfattende en renovering man vil foretage af det eksisterende ventilationssystem, herunder om ombygningen skal inkludere varmegenvinding.

Brugen af behovsstyret ventilation, som beskrevet i Fugtstyret boligventilation: Målinger og evalueringer (Bergsøe & Afshari, 2008), viser, at det er muligt at reducere elforbruget til drift af ventilatorer i forhold til traditionel mekanisk udsugning.

4.6 Vand og afløb

4.6.1 Vandinstallationer

Vandinstallationer bør normalt udføres i henhold til DS 439, Norm for vandinstallationer (Dansk Standard, 2005b), men det er ikke et krav. Arbejde på vandinstallationer skal udføres af autoriserede håndværkere, bortset fra enkelte småreparationer og udskiftninger ved tapsteder. SBi-anvisning 165, Vandinstallationer (Schmidt-Jørgensen et al., 1990) redegør nærmere for, hvordan udførelsen kan ske i praksis. I BYG-ERFA blad (53) 05 06 27 (Andersen, Fontenay & Nielsen, 2005) beskrives rørmaterialer til brugsvandsinstallationer.

Nødvendig vandtilførsel kan bestemmes med udgangspunkt i DS 439 (Dansk Standard, 2005b) og eventuelle ønsker om anvendelse af vandbesparende eller merforbrugende komponenter. Rørføringer til brugsvand bør være så korte og enkle som muligt. Samlinger i vandrør eller samlinger mellem rør og armaturer må ikke udføres utilgængeligt, men skal kunne efterses og repareres. Rørinstallationer med skjulte samlinger kan dog udføres i tomrør, forudsat at eventuelle utætheder meldes synligt, fx vha. melderør eller ved lydsignal.

Opmærksomheden omkring vandskader er særlig vigtig i de tilfælde, hvor man vælger en anden placering af køkken og/eller bad end hvor de tilsvarende rum er placeret i de underliggende lejligheder, eller i de tilfælde, hvor der etableres en tagterrasse som en del af den nye bolig.

Rør og installationer gemt i utilgængelig kip eller skunkrum vil fordyre fremtidig vedligehold og tilsyn. Der skal her være særlig opmærksomhed på frost og kondens.

Komponenter i forbindelse med drikkevand skal være VA-godkendte, med mindre de er omfattet af undtagelserne i BR08, kap. 8.4.1, stk. 6 og 7 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009). På www.etadanmark.dk findes en liste over komponenter, som kræver VA-godkendelse.

4.6.2 Afløbsinstallationer

Afløbsinstallationer bør udføres efter DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2000). SBI-anvisning 185, Afløbsinstallationer (Ovesen, Faldager & Nielsen, 1997) redegør nærmere for, hvordan dette kan ske i praksis.

Ved bestemmelse af føringsveje for afløbsledninger skal der tages hensyn til den nødvendige kapacitet og det nødvendige fald, herunder afløbsinstallationens selvrensningsevne. Den nødvendige afløbskapacitet bestemmes på baggrund af antal og type af de valgte komponenter for vandtapning.

Der skal være gulvafløb i alle vådrum. Gulvafløbet kan eventuelt. suppleres med et såkaldt 'nicheafløb', som afleder vand fra brusenichen til sideindløb på hovedafløbet. Nicheafløbet må i givet fald ikke have selvstændig vandlås. Gulvafløbet skal monteres, så det slutter i plan med gulvoverfladen.

For at undgå isdannelser, som kan blokere vandafledning fra en tagterrasse, kan eventuelt monteres elvarmekabler i afløbsrender og afløbsskåle. For afløb fra tagterrasser henvises i øvrigt til BYG-ERFA blad (23) 07 12 29 (Bunch-Nielsen, Christensen & Dons, 2007).

4.6.3 Krav til gennemføringer i vægge og dæk

I forbindelse med gennemføringer af vand- og afløbsinstallationer i vægge og etageadskillelser skal man – som i boliger generelt – sikre, at der ikke sker en forringelse af væggens/dækkets brandtekniske eller lydmæssige egenskaber, herunder at gennemføringen ikke medvirker til brandspredning eller spredning af støj. Ligeledes skal man sikre, at gennemgang af fugt, gas, røg og lugt hindres, jf. BR08, kap. 8.1, stk. 2 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009).

I vådrum skal rørgennemføringer i vægge desuden være vandtætte i den vandbelastede del af vådrummet, også kaldet vådzonen, se By og Byg Anvisning 200, Vådrum (Brandt, 2001), samt BYG-ERFA blad (53) 01 09 28 (Brandt, Kauffmann & Godtkjær, 2001).

4.7 El-installationer

Elinstallationer i tagboliger udføres ligesom i andre boliger efter Stærk-strømsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 12502, 2001), som fastlægger præcise retningslinjer for antallet af afbrydere, stikkontakter og loftudtag i boligen. Disse installationer skal udføres af autoriserede håndværkere. Autorisationen skal netop sikre, at bekendtgørelsen bliver overholdt.

Der er derfor som udgangspunkt ikke særlige forhold, man skal være opmærksom på, når det gælder el i tagboliger, men det er naturligvis nødvendigt at forlænge føringsveje for el fra de underliggende lejligheder, eller alternativt etablere separate, nye føringsveje. Man kan med fordel placere elinstallationer i tagboligen, så det giver mindst mulig gennembrydning af dampspærren, fx ved primært at placere dem øverst i indervægge i stedet for i ydervægge og taget. Dampspærre kan med fordel placeres 50 mm inde i isoleringen, dog højst 1/3 inde, hvorved elinstallationer kan føres i ydervægge og i taget på den varme side af tætningsplanet. På den måde minimeres antallet af gennembrydninger.

I planlægningen af tagboliger bør der også tages stilling til omfanget og placeringen af it-installationer. Her er der tale om installationer til TV, telefoni, internet, smart-house styring mv. Det er på disse områder, at der sker store forandringer i disse år, fx med en omfattende udbredelse af bredbåndsløsninger til internet, telefoni samt TV. Der er derfor behov for at tage stilling til, om der skal indbygges en it-infrastruktur i samme omfang som elinstallationerne, med fx udtag til internet eller TV i alle værelser.

Selv om der ikke etableres en række it-installationer under opførelsen af tagboligen, er der mange fordele i at indbygge føringsveje til el og it med kapacitet nok til fremtidige ændringer og udvidelser. Det kan ske ved at indbygge tomme trækrør i væggene eller under gulvene, som senere kan anvendes til at distribuere kabler mv. til strategiske lokationer rundt om i tagboligen.

4.8 Føringsveje

Bygninger kræver i dag et væld af tekniske installationer til bl.a. it, strøm, belysning, ventilation, varme, vand, afløb mv. Disse installationer er nødvendige for en række forsyninger, som forbindes med bygningens funktionalitet for beboere og brugere. De er dermed værdiskabende for bygherren og ejeren. Over de seneste 50 år er antallet og omfanget af de tekniske installationer vokset voldsomt, og de udgør nu en stor og stigende andel af bygningers anlægs- og driftsudgifter.

Installationsføring og -udformning bør indgå i de tidligste faser i planlægningen, så arealforbrug og afstande til forbrugssteder optimeres. Herved kan udgifter til anlæg og drift minimeres. Installationer kan med fordel placeres i tilgængelige rørkasser eller skakte. Fremføring af installationer i installationsskakte medfører både byggetekniske og driftsøkonomiske fordele og bør derfor prioriteres højt.

Ved etablering af tagboliger er det normalt let at indpasse installationsskakte i ombygningsarbejdet. Rørskakte bør normalt indeholde alle de normale installationer – vand, varme, ventilation, afløb og el – samt forbrugsmålere, fx følere, fordelerstykker, målere mv.

Installationer må i henhold til de overordnede retningslinjer i Bygningsreglementet:

ikke give anledning til bygningsskade
ikke overføre rystelser
ikke give anledning til brandfare
være sundhedsmæssigt tilfredsstillende
være beskyttet mod frostsprængning
minimere energiforbruget.

4.8.1 Brandforhold

Alle gennemføringer i vægge og etageadskillelser mellem brandceller og brandsektioner skal være tætte og udført, så de brandtekniske bestemmelser opfyldes. Som angivet i DBI vejledning 31 (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2005) kræves fx anvendelse af bøsninger med brandpakninger i forbindelse med gennemføringer i etageadskillelser.

4.8.2 Typer af installationer

De tekniske installationer kan funktionsmæssigt opdeles i tre typer:

Koldt og varmt brugsvand samt afløb.
Varme og ventilation.
El og data.

Installationer til afløb og ventilation er styrende for føringsvejenes placering, da disse installationer fungerer bedst, når de føres lodret. Den historiske udvikling inden for etageboligbyggeriet har derfor fokuseret på løsninger, hvor køkken og bad placeres ved siden af hinanden med den lodrette føringsvej imellem. Herved bliver føringsvejene kortest muligt og risikoen for vandskader reduceres.

I modsætning hertil er varme-, el- og datainstallationer mere decentrale, fordi der er behov for de enkelte installationstyper i stort set ethvert rum i boligen. Disse installationstyper er også mere fleksible i forhold til, hvordan de kan distribueres i bygningen og lejligheden.

Strategien for så vidt angår de tekniske installationer og føringsvejene, afhænger af, om de eksisterende lejligheder samt deres tekniske installationer renoveres som en del af tagboligens opførelse. Se fx BYG-ERFA blad (99) 04 11 23 (Brandt et al., 2004).

4.8.3 Forlængelse af eksisterende føringsveje

Overvej om de eksisterende installationer skal benyttes og føres op i de kommende tagboliger.

Hvis de eksisterende installationer, vådrum, køkkener mv. ikke skal udskiftes, skal der tages stilling til, om de eksisterende installationer skal benyttes og føres op til de kommende tagboliger. Det afhænger bl.a. af installationernes tilstand og kapacitet, samt hvor de er placerede i forhold til, hvordan tagboligerne ønskes indrettet, altså om køkken og bad i tagboligen placeres oven på køkken og bad i de underliggende lejligheder.

Fordele og ulemper ved at benytte eksisterende føringsveje skal vurderes i forhold til omkostningerne ved at etablere separate føringsveje. Her spiller tilstanden af de eksisterende føringsveje og det eksisterende anlæg ind. Hvis de eksisterende føringsveje har tilstrækkelig kapacitet og er i en tilfredsstillende tilstand, er det enkleste og billigste at føre disse op til den nye etage, men i mange tilfælde kan der vise sig behov for hel eller delvis udskiftning af det eksisterende anlæg.

4.8.4 Separate føringsveje til tagboliger

Mulige nye føringsveje i den eksisterende del af bygningen kan da være trapperum eller evt. nedlagte affaldsskakte.

I en eksisterende bygning kan det være vanskeligt at finde et hensigtsmæssigt sted at etablere en ny hovedføringsvej, hvis ikke der af andre årsager skal ske ombygninger i de øvrige etager, fx hvis der etableres nye vådrum i den eksisterende del af bygningen. Mulige føringsveje i den eksisterende del af bygningen kan da være trapperum eller evt. nedlagte affaldsskakte. Alternativt kan nye separate føringsveje til tagboligerne blive placeret udvendig på bygningen, eventuelt i kombination med en facaderenovering. Selve skakten kan være fremstillet på fabrik for at gøre montagen mere effektiv, bl.a. fordi den kan foregå uafhængigt af vejret, se fx (Byggeriets Innovation, 2008).

En placering af skakten på bagtrappen eller uden på bygningen har den fordel, at det ikke kræver indgreb i de eksisterende lejligheder. Det betyder dog, at den nye lodrette føringsvej bliver placeret udvendig på den enkelte tagbolig. Det giver begrænsninger i planløsningen, fordi både køkken og vådrum så vidt muligt skal placeres i facadezonen med direkte adgang til den lodrette føringsvej. Vådrummet kan ganske vist godt placeres indeliggende, en typisk pladsbesparende løsning hvor facadezonen kan anvendes til stuer mv., men der skal så anvendes komplekse, hævede dækkonstruktioner med vandrette føringsveje fra vådrum til den lodrette føringsvej.

Figur 107. Ekstern føringsvej. Foto: VELUX A/S.

4.8.5 Udskiftning af eksisterende føringsveje

Hvis de eksisterende installationer, vådrum, køkkener mv. skal udskiftes, skal der tages stilling til de eksisterende føringsvejes tilstand, placering og kapacitet. Omfanget af renoveringen af de eksisterende vådrum og køkkener vil ofte hænge sammen med lejlighedens alder og tilstand. De lodrette føringsveje vil sandsynligvis blive større for at håndtere nutidens mere omfattende installationer. Placeringen og størrelsen af de nye føringsveje kan bestemmes ud fra en afvejning af design- og tekniske krav til de renoverede lejligheder og tagboligerne.